Kontakt os






 

TV 2 Zulu forsvinder i 140.000 husstande
Onsdag 21. januar 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TDC TV har besluttet at flytte TV 2 Zulu fra mellem- til fuldpakken, hvilket kommer til at betyde, at omkring 130.000 husstande mister Zulu på fjernsynsskærmen fra og med den 28. januar. Hos TV 2 Zulus chef, Sune Roland, og medarbejdere er der dog langt fra krisestemning, lyder det i dag fra kanalen.


"Det er møgærgerligt, at nogle af vores trofaste seere, som vi har været i selskab med i succesåret 2014, pludselig ikke kan se os på grund af en ændret pakkestruktur hos TDC TV. Zulu vil gerne folde sammenhængende oplevelser ud for de 15-40-årige, og det er dét, flow-tv kan. Heldigvis er det klart mindre end én ud af ti, der bliver berørt, og vi trøster os med, at de med et abonnement på TV 2 Play har mulighed for at se alle vores programmer, når de har lyst," siger chef for TV 2 Networks og dermed for TV 2 Zulu, Sune Roland. Han fortsætter:

"Vi tror meget på, at Zulu for vores brugere lige så meget er en stemning som en tv-kanal. Og den stemning kan brugerne tappe ind i på skærmen, på zulu.dk, gennem Facebook og på TV 2 Play, hvor Zulus programmer i høj grad er med til at løfte seningen.


Mange nye programmer på vej

I de kommende uger sætter TV 2 Zulu en lang række nye danske programmer i gang. I næste uge gælder det dog først tv-premieren på den meget roste krimidramaserie 'Gotham'.

I de efterfølgende uger byder TV 2 Zulu – og TV 2 Play – på tredje sæson af den populære serie blandt yngre seere 'SJIT Happens', en ny sæson med 'Nørgaards netfix' og den nye, grænseoverskridende 'Testkaninerne', hvor myten eller realiteten om rødhåredes smertetærskel afprøves på de to rødhårede testkaniner Carsten Green og Mikkel Klint Thorius.

I løbet af foråret præsenterer Zulu også den nye fiktionsserie 'Lillemand' med Jonatan Spang, programserien 'Det store Linda P Show' med sketch, pranks, musik og optræden, 'Zulu Awards 2015' samt anden sæson af efterårets succesprogram 'Sjov med sex'.


Foto: Sune Roland er chef for TV 2 Networks og dermed også for TV 2 Zulu. (Fotograf: Miklos Szabo / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002