Kontakt os






 

Tine Gøtzsche årets værtskollega
Torsdag 11. november 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Da DRs landsdækkende værter forleden holdt træf, blev priserne for ’Årets værtskollega’ uddelt for henholdsvis radio og tv, og på tv-siden gik hæderen til Tine Gøtzsche fra TV-Avisen.
Kristian Porsgaard fra P3 Nyheder og Tine Gøtzsche fra TV-Avisen har nu en pokal, de kan stille på kaminhylden, hvis de skulle have en sådan. De to har fået overrakt pokalerne af sidste års modtagere: Iben Maria Zeuthen og Felix Smith.

Priserne går til værterne, der er ”en inspiration for deres kolleger”, og det er DRs hen ved 160 landsdækkende værter, der har kunnet indstille navne.

Tine Gøtzsche fik tv-prisen for ”et godt sprog” og for altid at være sød og hjælpsom og klar til at give et godt råd. Og også tillægsord som ”velforberedt”, ”vanvittig god udstråling”, ”faglighed” og ”nærvær” blev klæbet på hende i motiveringen.

Det er blevet en årlig begivenhed, at DRs landsdækkende værter mødes, og det er der flere gode grunde til, forklarer lederen af DR Værter under DR Programudvikling, Lise Mühlhausen:

”Værter er tit ensomme i deres job, da de er den eneste på en redaktion, der har netop den funktion. Derfor har vi de senere år gjort mere ud af, at de mødes på kryds og tværs, så de kan bruge hinanden og få skabt relationer med andre, der er i samme situation,” siger hun.



Foto: Tine Gøtzsche. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen )


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002