Kontakt os






 

Quizprogram på DR3 med Christiane Vejlø
Tirsdag 18. februar 2014
Af Karsten Jensen
 
DR3 er snart på banen med et nyt quizprogram om danskernes internetadfærd. Programmets vært bliver digital trendanalytiker, 24Syv-radiovært og teknologiblogger Christiane Vejlø.
I spidsen for de to dystende hold står Peter Falktoft og Esben Bjerre- bedre kendt som Monte Carlo-drengene.

I det nye program skal Monte Carlo-drengene dyste i spørgsmål om, hvad danskerne laver på internettet. Quiz’en har fået navnet 'Sladrehanken' som en reference til alt det vores digitale fodspor på nettet fortæller om os.

Christiane Vejlø stiller spørgsmålene, og sammen med hver deres ekspertgæst skal Peter og Esben forsøge at gætte svarene. I vanlig DR3-stil bliver seeren klogere på den sjove måde, oplyser Christiane Vejlø på sin hjemmeside.

“Jeg er virkelig begejstret for at være en del af det her projekt og for at arbejde sammen med Peter og Esben. Den digitale verden er både vigtig og interessant men rigtig ofte også meget underholdende. Alt det kommer vi virkelig til at mærke i hvert eneste program” siger Christiane Vejlø om DR3-programmet.

“Vi tager udgangspunkt i rå data, der siger noget om danskernes liv på nettet, og vi kommer til at knække af grin undervejs, men vi kommer altså også til at tænke lidt ekstra over, at vi faktisk fortæller noget om os selv hver gang vi går på nettet” understreger Vejlø.

Programmet har hentet data om danskerne fra nogle af landets største og mest populære websites. Programmets officielle hashtag er #Sladrehanken.

Optagelserne til 'Sladrehanken' er i gang, og det første program bliver sendt allerede i foråret 2014. Produktionsselskabet Gong står bag.

Christiane Vejlø har i over 10 år arbejdet i krydsfeltet mellem teknologi og mennesker og driver til dagligt teknologiuniverset Elektronista.dk og er ugentlig radiovært på Radio 24Syv.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002