Kontakt os






 

'Natholdet' med helt eget awardshow
Mandag 23. december 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Danmark får sit første awardshow, hvor det er tv-seerne, der er nomineret og kan vinde.


Når 'Natholdet' for første gang nogensinde sender sit eget awardshow lørdag den 28. december kl. 21.10, bliver det også den første prisuddeling nogensinde, hvor det er seerne, der er de nominerede og kommer på podiet.

De nominerede er nemlig dem, der i årets løb har sendt de bedste tips ind til 'Natholdet's redaktion. Og derfor er det seerne, der har muligheden for at komme op og modtage den eftertragtede 'Natholdet'-statuette.

Blandt kategorierne til 'Natholdet Awards 2013' finder man Årets Fald, Årets Frihus Fail, Årets Sportsøjeblik og den helt store pris, Årets Tip. 'Natholdet's redaktion har desuden indstiftet en specialpris.

Når 'Natholdet Awards 2013' løber af stabelen, bliver der tale om en kavalkade af højdepunkter og favoritter fra samtlige af 'Natholdet's udsendelser i 2013, lover redaktionen i en pressemeddelelse.

Med andre ord er samtlige nomineringer og samtlige klip saftspændte og ur-komiske bidder af virkeligheden, når den overgår fantasien mest. Derfor er er lagt op til, at 'Natholdet Awards' bliver et af de sjoveste awardshows set på tv.

Mellem priserne bliver det muligt at opleve hidtil uafdækkede øjbelikke i 'Natholdet's arbejdsprocesser, når redaktionen inviterer på et kig inde i programmets maskinrum. Der bliver også vist fraklip og gode gensyn med de bedste øjeblikket fra 'Natholdet's sæson 7.

Det vil være en skare af 'Natholdet'-medværter gennem tiden, der præsenterer de enkelte kategorier, og også her er der overraskelser i vente.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002