Kontakt os






 


Mandag 27. oktober 2003
Canal Digital kunder snydt for boksekamp
Flere hundrede Canal Digital-kunder, der havde betalt 299 kr. for fredag aften at se Johnny Bredahls VM-kamp, gik glip af kampen, skriver Ekstra Bladet. "Det er møgirriterende og frustrerende. Og det er ærgerligt for dem, det er gået ud over. Det kan vi kun beklage", siger direktør for Canal Digiatl, Jens B. Arnesen, til avisen. Han fremhæver dog, at signalet fungerede, og at eventuelle fejl må ligge hos de kunder, hvor der var sort skærm. De der gik glip af kampen får pengene tilbage. (SHN)

Lørdag 25. oktober 2003
TV 2 Zulu ansætter pressemedarbejder for at beskytte Casper C mod Se og Hør
TV 2 Zulu har efter krav fra krukken Casper Christensen ansat en ekstra pressemedarbejder på Zulu, der kun får én opgave - nemlig at holde Casper C og Frank Hvam ugebladet 'Se og Hør' fra livet. Det skriver B.T. i dag og iflg. avisens oplysninger, undrer man sig i TV 2s hovedkvarter i Odense over Zulu-ledelsen eftergivenhed. Læs mere

Fredag 24. oktober 2003
Schlütter kändis-ekspert på Zulu Awards
Det bliver en umage trio bestående af fhv. statsminister Poul Schlütter, tv-værten Sara Bro og skuespiller Klaus Pagh, der tager imod de kendte, når de ankommer til 'Zulu Awards 2003', og som dermed skal agere 'sladder-journalister'. Schlütter siger til TV 2 | medienyt, at han som halvpensionist, jo kan tillade sig lige hvad han har lyst til, og han tror det bliver en sjov aften. I øvrigt bliver det ikke kun Casper Christensen der bliver vært på Zulu Awards, der foregår den 30. oktober og sendes lørdag den 1. november; han får hjælp af Frank Hvam. (SHN)

Fredag 24. oktober 2003
TV3 fik god onsdag med 'Idols' og 'Utopia'
De to kanaler TV3 og 3+ havde - hvad man selv kalder - en helt fantastisk onsdag aften med både 'Idols - Liveshow', 'Robinson Utopia' og Champions Legaue-fodbold i verdensklasse. 'Utopia' fortsætter med at stige i seertal, og slog med 358.000 seere ny rekord. Læs mere

Fredag 24. oktober 2003
Kathrine glad for at være ude
Kathrine blev i går udstemt fra Big Brother-huset med hele 58 pct. af alle stemmer, men Kathrine er ikke ked af, at hun fik så mange af stemmerne, fortæller hun til tvnyt.com: ”Hellere at skulle ud suverænt end at tabe med én procent. Jeg er trådt ud med stil”, griner hun og forklarer det høje stemmetal med, at nogen uden for huset vist gerne ville have hende ud. Læs mere

Fredag 24. oktober 2003
TV 2 indgår stor aftale med MTV
TV 2 har købt to meget store programmer hos MTV, skriver TV 2 | medienyt i dag. Den ene del af "pakken" indeholder primært en række awards, bl.a. 'European Music Awards', der afholdes den 6. november i Edinburgh og som sendes på TV 2 den 21. november. Derudover gælder det 'Music Video Awards' og 'Movie Awards', der begge vises på TV 2 Zulu. Den anden del af pakken indeholder eksklusive TV 2 Zulu-titler. Læs mere

Fredag 24. oktober 2003
TV 2 markerer international AIDS dag
TV 2 i Danmark markerer - sammen med HBO i USA, BBC og talrige tv-stationer i Europa, Canada og Australien - den internationale aids-dag den 1. december med at vise en gribende dokumentar om hiv og aids i Kina. TV 2 har stået for den internationale distribution af filmen, ligesom TV 2s co-produktionschef Mette Hoffmann Meyer er med i etableringen af en international fond, der skal støtte aids-ramte familier i Kina. (SHN)

Fredag 24. oktober 2003
Paula Larrain - årets nye tv-navn
Ved showet 'Årets nye Navne' i Tivolis koncertsal torsdag aften blev TV Avis-værten Paula Larrain kåret som årets nye tv-navn 2003. De øvrige nominerede i denne kategori var Ann Marker og Annette Kokholm. De tre var fundet gennem en læserafstemning hos Se og Hørs læsere, og dommer-komitteen valgte altså Paula Larrain som årets nye tv-navn. (SHN)

Fredag 24. oktober 2003
Nordjyske Kathrine stemt ud af BB-huset
For 12 dage efter premieren gjorde 24-årige Kathrine sin entré i Big Brother og 21 dage nåede aalborgenseren at opholde sig i det overvågede hus i Skovlunde. To gange blev Kathrine nomineret til udstemning af de øvrige beboere og i aftes sendte seerne med 58 pct. af stemmerne hende ud af spillet. Læs mere

Torsdag 23. oktober 2003
Gorms nedtur - solgt til Kanal København
Tidligere vært på DR i programmer som 'Sporløs' med tæt på en million seere, Hans-Georg Møller, 61 er iflg. Se og Hør i dag vært på et gør-det-selv program på DK4, der hedder 'D' bedre - byg med omtanke', og som nu er blevet solgt til - hvad ugebladet kalder en "pornostation" - Kanal København. At det skulle være et skridt ned ad karrierestigen eller nedtur afvises af Gorm, der ikke tænker på størrelsen af sit publikum. (SHN)

Torsdag 23. oktober 2003
Hollandsk orgel til DR Byen
DR skriver i dag kontrakt med den hollandske orgelbygger J.L. van den Heuvel Orgelbouw b.v. om byggeriet af orglet til DR Byens kommende koncertsal. Pris 12.6 mio. kr. (SHN)

Torsdag 23. oktober 2003
Sverige: Uventet stort overskud i MTG
Det svenske medieselskab Modern Times Group (MTG) - der bl.a. ejer TV3 - kom i 3. kvartal ud med et betydeligt bedre resultat en ventet, nemlig på 75 mio. svenske kr. (62 mio. danske kr.), hvilket kan sammenlignes med et underskud på 64 mio. svenske kr. for et år siden. (SHN)

Torsdag 23. oktober 2003
DR-chef vil have søndagen i fred
DR1-chef Lars Grarup har ikke lyst til at dele den bedste sendetid om søndagen med TV 2. Rumle Hammerich, der er tidligere dramachef på DR, og som nu er producent af TV 2s 'Forsvar', har foreslået, at de to stationer skiftedes til at sende tv-drama i primetime om søndagen. Det kunne f.eks. give 'Forsvar' en chance for at få flere seere. Men det forslag sender Lars Grarup straks i papirkurven. Læs mere

Torsdag 23. oktober 2003
Psykolog advarer mod 'Robinson'
Dette års 'Robinson' er en uhyggelig og livsfarlig leg - meget farligere end de foregående år; deltagerne risikerer selvmord, depression, arbejdsløshed, skilsmisse og traumer, som kommer op igen flere år senere. Den alvorlige advarsel kommer fra psykolog Arno Norske. Læs mere

Torsdag 23. oktober 2003
TV 2 banker Casper C. på plads
TV 2 trækker sig nu ud af krukken Casper Christensens private krig mod ugebladet Se og Hør, skriver B.T. i dag. Adm. direktør for TV 2, Peter Parbo, erkender indirekte i et brev til Se og Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup, at ledelsen på TV 2 Zulu er gået for vidt i sin underdanighed for Casper Christensen. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002