Kontakt os






 

'Mad & Mennesker' på TV/Midt-Vest
Mandag 2. juli 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I en ny sommerserie på TV/Midt-Vest kan seerne komme med indenfor på en række vidt forskellige spisesteder. Første gang i dag mandag den 2. juli kl. 19.30 og herefter de følgende mandage i juli måned.
Midt- og Vestjylland byder på en bred vifte af spisesteder. Nogle er meget gamle, andre har knapt så mange år på bagen. Men fælles for dem er, at der står mennesker bag, der ikke kan holde sig en helt almindelig arbejdsuge. Det er en livsstil at drive et spisested.

I fem udsendelser får seerene i Midt- og Vestjylland historierne om stederne. Det er bl.a. historien om en kroejer, der er i familie med den jyske stormand Niels Bugge. Historien om et barnebarn, der har genoplivet et gammelt sømandshjem, østjyderne, der slog sig ned i en vestjysk badeby og begyndte at lave mad. Og så er der kroejerne, der egentligt aldrig havde tænkt på, at de skulle være kroejere, før de pludselig stod med nøglerne til det hele.

I serien tages seerne også med i køkkenet og får et indblik i de forskellige steders madstil.

Første program i serien på fem, der har fem afsnit og er tilrettelagt af Dan Hirsch Sørensen, sendes i dag mandag den 2. juli kl. 19.30 på TV/Midt-Vest.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002