Kontakt os






 

Nickelodeon satser på børnemarkedet
Onsdag 1. december 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Nickelodeon lancerede i dag endnu en tv-kanal - Nick Jr - der henvender sig til de mindste børn.

Efter lanceringen af børnekanalen Nickelodeon i januar 2009, satser MTV Networks nu yderligere på det danske tv-marked.

I dag var der prmiere på den nye tv-kanal, Nick Jr., der sender til de mindste børn, og i 2011 følger endnu en kanal fra MTV Networks til de danske børn - nemlig Nickelodeon HD.

Nick Jr. brandet er i dag en kendt morgenblok på Nickelodeon, hvor børnene følger tegneserier som Dora Udforskeren og Ni Hao Kai Lan. Nu får de allermindste børn muligheden for at følge deres helte på den nye reklamefri Nick Jr. kanal hele dagen - fra kl. 06 til 18 -
fra i dag den 1. december.

Her kan børnene også se to helt nye serier, som aldrig er blevet vist tidligere i Danmark. Blås Gåder og Lille Bill. Blås Gåder er den mest sete serie for førskolebørn i bl.a. England og har vundet hele ni Emmy Awards.

”Der er stor forskel på en 3-årig og en 8-årig, og derfor er vi glade for, at vi nu kan tilbyde de alleryngste seere i Danmark muligheden for at se deres yndlingsprogrammer hele dagen. Samtidig er den nye kanal, sammen med Nickelodeon HD, som vi lancerer næste år, en vigtig del af planen for Nickelodeons fortsatte vækst. Vores målsætning er at gøre Nickelodeon til den mest sete kommercielle børnekanal i Danmark,” siger den danske kanalchef Jesper Dahl-Sørensen.

I første omgang kan Nick Jr. bl.a. ses på YouSee’s 'ekstrakanal' i hele december måned og med et abonnement hos Viasat, Stofa, Waoo og i udvalgte antenneforeninger. Det betyder, at kanalen i december kan ses af omkring halvdelen af de danske husstande.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002