Efter 16 år på TV 2 Nyhederne stopper Trine Panum Kjeldsen som vært på grund af omstruktureringer. Fremover skal hun koncentrere sig om at lave 'Station2 - Efterlyst' som redaktør og vært.
Trine Panum Kjeldsen stopper som nyhedsvært til februar. Selv siger hun til TV 2's hjemmeside:
"Det er positivt, fordi jeg gerne vil gå ned i tid. Jeg har tre børn, og har jo altid haft skiftende arbejdstider. Så det har indimellem været svært at få tingene til at hænge sammen."
I stedet skal hun altså koncentrere sig om 'Station2 - Efterlyst' - og derudover får Trine Panum Kjeldsen bedre tid at dyrke sin fritidsinteresse som kunstmaler.
|