Kontakt os






 

Danskerne er træt af tv-tosser
Mandag 4. oktober 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
De får tonsvis af omtale i medierne - tv-folk der ingenting kan - Paradise-Amalie, Sidney Lee og Anni & Erik - men den endeløse spalteplads, som tv-dummernikker får i blade og aviser er helt ude af proportion med seertallene. Det skriver Mette Lisby i Søndagsavisen fra i går.
Mette Lisby kritiserer i skarpe vendinger det faldende niveau inden for tv-underholdning. Hun skriver, at eksperterne altid fritager medierne med et: ”Folk kan jo bare se noget andet”.

Og det er lige præis dét seerne gør, konstaterer Mette Lisby og peger på, at det netop er her den helt store skævvridning sker:

Mens underholdningsprogrammer på DR og TV 2 tit ligger på en million eller flere seere, så er der kun meget små seertal til tv-dummernikkerne.

Sagaen om Erik og Anni havde fx på intet tidspunkt i løbet af de to gange, udsendelsesrækken blev vist, et seertallet på over 100.000.

Mette Lisby fortsætter: "Da TV3 sendte ’Amalies verden’, så 236.000 seere programmet. Et pænt seertal for TV3. Og det er selvfølgelig også billigere at have et kamerahold rendende i røven på en, der helt sikkert er dum, end at investere i et satireprogram, der måske er sjovt. Satireprogrammer er dyre og får aldrig lige så meget omtale i medierne som Amalie, der dukker op mindst en gang om dagen i minimum ét skriftligt medie."

Til gengæld ser knap fire gange så mange - nemlig omkring 900.000 danskere - et program som ’Spise med Price’ .

Mette Lisby konkluderer: "Så nej, vi vil IKKE helst se dumme mennesker i tv. Men det er åbenbart dummernikkerne, aviserne og ugeblade helst vil skrive om. Den gode nyhed er, at oplagstallet på dagblade og sladderblade er faldende. Markant. Der er nemlig grænser for, hvor mange idioter vi gider at læse om."


Seertallene

Mens der er 1-2 millioner seere til fx 'Vild med dans' og 'X Factor' så er seertallene til programmer som 'Anni og Erik goes to Hollywood', 'Amalies verden' og 'Rock’n’roll camping med Sidney Lee' yderst beskedne.

Fakta fra Gallup Tv Meter:

- Det højeste seertal til udsendelserne 'Erik og Anni goes to Hollywood' var på godt 87.000 seere.

- Seertallene på første afsnit af 'Amalies verden' var på 236.000. I andet afsnit faldt seertallet til 196.000.

- 'Rock’n’roll camping' med Sydney Lee havde 96.000 seerer til premieren og beskedne 64.000 til andet afsnit.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002