Kontakt os






 

Ny tv-serie med Silas Holst på Kanal 4
Fredag 17. oktober 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
For nylig blev den kendte danser Silas Holst, manden Johannes Nymark og veninden Louise Mahnkopf forældre til en pige med navnet Maggie My og dermed var et barn skabt i en nybagt regnbuefamilie. Kanal 4 har siden foråret 2014 fulgt Silas på tæt hold og fulgt med i de udfordringer, kampe og glæder, der følger med, når man som ægtemand og far skal til at stifte en familie.


Seerne kommed med både op til og under fødslen og vil frem til juleaften følge hverdagen, når småbørnsfamilielivet skal forenes med karrieren i det nye far, far og mor-liv, skriver SBS Discovery i dag i en pressemeddelelse. Optagelserne bliver til den kommende reportageserie 'Silas – mig, min mand og min 'kone'', som kommer på skærmen til foråret på Kanal 4.

"Jeg har valgt at stå frem og dele mit liv på Kanal 4, fordi jeg gerne vil slå et slag for regnbuefamilierne og vise, at det kan være en dejlig måde at få børn på. Samtidig håber jeg også, at programmet kan være med til at inspirere andre homoseksuelle, og vise at man ikke er mærkelig, fordi man vælger at få børn på den måde.

I programmet kommer man til at opleve en ærlig Silas på godt og ondt, og det har til tider været meget grænseoverskridende. Men jeg er også glad for at vise den side af mig, så folk kan se, at jeg virkelig knokler og arbejder hårdt for at være der, hvor jeg er i dag," siger Silas Holst.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002