Kontakt os






 

TV-Avisen får kritik af Pressenævnet
Torsdag 26. februar 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Pressenævnet har i en kendelse slået fast, at DR handlede i strid med god presseskik i et indslag i TV-avisen den 14. oktober om POEM, hvor det blev fremstillet som om den tidligere formand, Muharrem Aydad skulle have forsøgt at hæve et større pengebeløb på POEM's konto.
I forbindelse med en omtale af regnskabsrod i indvandrerorganisationen POEM blev det oplyst i TV-Avisen, at den tidligere formand i POEM, Muharrem Aydas, uberettiget skulle have forsøgt at hæve 358.000 kroner på POEM's konto. Det skulle fremgå af akter, som TV-avisen var kommet i besiddelse af via en aktindsigt i Integrationsministeriet.

Indslaget fik efterfølgende Muharrem Aydas til at klage til Pressenævnet, fordi han fandt god presseskik tilsidesat. Og Pressenævnet er enig.

"Efter Pressenævnets opfattelse fremstår det i indslagene umiddelbart, som om Muharrem Aydas uden nogen nærmere angivet grund skulle have forsøgt at hæve 358.000 kroner på POEM's konto. Nævnet finder, at DR burde have tydeliggjort, at Muharrem Aydas forsøgte at overføre pengene til et igangværende anti-voldsprojekt," udtaler Pressenævnet, der finder, at DR har handlet i strid med god presseskik og derfor udtaler sin kritik.

Nævnet mener derudover også, at Muharrem Aydas ikke kom tilstrækkeligt til orde i forhold til TV-avisens samlede dækning af sagen. Også det er i strid med god presseskik, fastslår Pressenævnet, der også på dette punkt udtaler sin kritik.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002