Kontakt os






 

Puk Elgård bliver vært på 'Her er dit liv'
Mandag 31. oktober 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den 11. november kl. 20 er der repremiere på DR-klassikeren 'Her er dit liv'. Fem fredage hylder DR1 'store' danskere, der har gjort livet sjovere, festligere eller mere interessant for mange mennesker. Puk Elgård bliver vært på programmet.

Når DR1 om et par uger blænder op for en ny omgang 'Her er dit liv' er det i en opgraderet 2011-version, oplyser DR. Der kommer flere gæster og mere tempo, men ellers er alt andet ved det gamle. Hovedpersonen bliver kidnappet samme dag, som programmet bliver optaget og familie og venner bliver hentet ind fra nær og fjern for at fortælle anekdoter og overraske aftenens gæst.

"Det er en stor glæde, at 'Her er dit liv' nu er tilbage på DR1. Vi 'kaprer' fem store navne, som har betydet noget særligt for danskerne. De fortjener en særlig hyldest, og det skal hele Danmark være vidne til. Planlægningen har været undervejs i månedsvis, og derfor glæder jeg mig enormt til at få udløst spændingen og dele afsløringen af aftenens hovedperson med resten af Danmark," siger underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme.

Puk Elgård er to gange i år kåret som Danmarks bedste kvindelige studievært. Hun er blandt andet kendt fra programmerne 'Hokus Krokus', 'Uventet besøg' og siden 2009 har Puk Elgård været vært på 'Aftenshowet' på DR1.

'Her er dit liv' er blevet sendt af flere omgange. Senest for 12 år siden med Camilla Miehe-Renard som vært, og før det styrede Gregers Dirckinck-Holmfeld slagets gang. Blandt hovedpersonerne i 'Her er dit liv' har blandt andre været Otto Brandenburg, Svend Auken, Diana Benneweis og Buster Larsen.


Foto: Puk Elgård bliver vært på 'Her er dit liv'.
(Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002