Digitaliseringen til MPEG2 i 2009 og overgangen til MPEG4-formatet i januar 2012 har kostet forbrugerne dyrt i nye modtagerbokse, fjernsyn og optageudstyr. Forbrugerne har købt tv-udstyr for 3 milliarder kroner, viser beregninger, som Brancheforeningen Forbrugerelektronik (BFE) har udført for Tænk.
”Man kan helt klart diskutere, om myndighederne ikke burde have ventet med digitaliseringen, så forbrugerne kunne have hoppet direkte til MPEG4-formatet og sprunget MPEG2-fasen over," siger professor på Aalborg Universitets Center for Kommunikation, Medier og Informationsteknologier, Knud Erik Skouby, til Tænk.
Problemet var, at man ikke kunne vide, hvornår tv-apparater med MPEG4-standarden ville være klar. Samtidig pressede industrien og forbrugerne på for at kunne modtage HD- tv og se tv i bredformat hjemme i stuerne, hvilket MPEG2 -standarden gjorde muligt.
"Det er fint nok for de seere, der har haft glæde af det. Men de seere, der modtager signalet via antenne og bare har villet se DR1 og DR2, har været tvunget til at investere i nyt udstyr," siger Knud Erik Skouby.
BFE har beregnet af overgangen til MPEG2 i 2009 betød, at forbrugerne købte 750.000 modtagerbokse og 250.000 nye fladskærme.
BFE skønner, at skiftet til MPEG4 - her i januar måned – betød, at der blev købt 150.000 nye fladskærme og 75.000 nye modtagerbokse.
Det svarer til en udgift for forbrugerne på 2.8 mia. kr. Men dertil kommer indkøb af nyt tv-udstyr til for eksempel sommerhuse, campingvogne og både samt nye harddiskoptagere. Dermed lander det samlede beløb antageligt på over 3 mia. kr.
|
