Kontakt os






 

'Danmarks Klogeste Barn' slog seerrekord og gav næsthøjeste ugentlige share i år
Tirsdag 6. september 2005
Af Karsten Jensen
 
Måske har TV Danmark med deres nye satsning ’Danmarks Klogeste Barn’ valgt rigtigt. I hvert fald viste seertallene til premieren onsdag, at programmet - ifølge TNS Gallup - trak 225.000 seere kl. 20. Og det har også fået TV Danmarks ugentlige share til at stige. Da der var flest personer inde at se serien målte Gallup 342.000 seere – og TV Danmark skal helt tilbage til den 27. november 2003 (ved Big Brother 3 finalen) for at finde højere seertal, oplyser stationen til tvnyt.com. Programchef Martin Dalgaard siger, at programmet kan vise sig at være en ’mur-brækker’ for stationen.
”Vi var enormt spændte på premieren. Det var første gang i mange år med en studie-quiz og et helt nyt koncept, så vi var rimelig spændte”, udtaler programchefen til tvnyt.com.

”Noget andet er også, at programmet begyndte på 225.000 seere og peakede på 342.000 seere. Det betyder altså, at programmet samler folk op undervejs – folk kommer ind og bliver hængende. Alene dét vidner om potentialet for programmet, som vi selv synes fungerer rigtig godt”, fortsætter Martin Dalgaard.

Samlet set på dagen opnåede TV Danmark en share på 13.8 pct. og havde den næstbedste uge i år med 9.9 pct – kun overgået af uge 26 som lå lidt højere.

”Det er vigtigt for os at komme ud med en god share, nu når vi går ind i højsæsonen, hvor slaget skal slås. Med de gode seertal fik vi også gode anmeldelser. Kombinationen af gode anmeldelser og gode seertal kan jeg ikke huske, hvornår vi sidst har haft”, griner programchefen lettet og siger, at programmet kan vise sig, at blive den ’mur-brækker’, der åbner tv-seerens øjne for TV Danmarks mange andre programmer.

På grund af landskampen i morgen på TV 2 venter TV Danmark dog ikke lige så gode seertal til 2. afsnit af ’Danmarks Klogeste Barn’, der har Thomas Mygind som vært.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002