Kontakt os






 

Ny quiz på Kanal 5 med Thomas Mygind
Mandag 8. oktober 2007
Af Karsten Jensen
 
Thomas Mygind er tilbage i rollen som quizvært i Kanal 5's nye tv-quiz, 'Identity – hvem er hvem?' I quiz'en kan menneskekundskab, intuition og en smule held føre til en gevinst på helt op til 500.000 kr. 'Hvem er hvem?' Det er spørgsmålet for den spiller, der skal forsøge at matche 12 personer med deres korrekte identiteter.
Hvordan ser en ejendomsmægler ud – og hvordan ser en stuntman og en person, der tidligere i sit liv har været død i en time, ud? Vi har alle vores forestillinger – og fordomme – om, hvad der gemmer sig sig bag den ydre fremtoning. Men ikke alle identiteter er lige nemme at gennemskue og slet ikke, når de er klædt i civil. Spilleren i Identity – hvem er hvem? bliver stillet over for 12 personer og en tavle med 12 identiteter. Herefter er det spillerens opgave at få matchet personer og identiteter.

For hvert rigtigt match af person og identitet klatrer spilleren et trin op ad en pengestige. Når der er lavet et korrekt gæt, slettes identiteten fra tavlen, og den gættede person forlader spillet. Således formindskes kombinationsmulighederne indtil den dygtige – og heldige – spiller, kun har én person og én identitet tilbage. Hvis spilleren når så langt, så er han/ hun sikret gevinsten på 500.000 kr. Spilleren kan dog til enhver tid vælge at stoppe og forlade spillet med det beløb han/ hun er nået op på.

Det er kanalchef, Thomas Mygind, der skal lede slagets gang i 'Identity – hvem er hvem?' – spillet, som vil byde på nye udfordringer for den garvede quizmaster:

'Identity – hvem er hvem?' er på nuværende tidspunkt solgt til mere end 20 lande, heriblandt USA hvor showet har været en stor succes for NBC.

Optagelserne til den nye quiz er netop færdiggjorte, og der er premiere på Kanal 5 i 2008.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002