Kontakt os






 

Ny app gør seerne til 'den fjerde dommer' i det nye X Factor
Mandag 29. december 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR har sendt en ny app på gaden til den kommende sæson af X Factor, hvor seerne kan være dommer og stemme gratis. Med den nye X Factor app kan seerne være 'fjerde dommer' og vurdere deltagerne ligesom Remee, Lina Rafn og Thomas Blachman.



"Med den nye app kan man selv blive den fjerde dommer i X Factor. Mens tv-showet kører, kan man på sin second screen vurdere sangene, sige om deltagerne mener, de fortjener at gå videre, prøve at forudsige at hvad der sker og svare på quizspørgsmål. Alt sammen har vi skabt for, at det skal være ekstra sjovt og engagerende at se X Factor," siger underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme iflg. dr.dk.

Udover second screen-spillet '4. dommer' er app’en proppet med seneste nyt om X Factor i tekst, billeder og video. Og man kan se alle optrædenerne fra showet, lige efter de har været vist i tv.

"Vi ved, at stadig flere danskere ser tv med deres telefon eller tablet i hånden, så nu giver vi dem et tilbud, der er skræddersyet til dem, når de ser X Factor. For der er rigtig mange seere i dag, som ikke bare har lyst til at læne sig tilbage, men som gerne vil læne sig frem og være en del af showet. Og det giver vi dem mulighed for nu," siger dr.dk's kanalchef, Michael Arreboe.

Når X Factors liveshows begynder, kommer der en ny version af app'en på gaden, hvor seerne kan følge finalisterne, se alle deres optrædener og gratis stemme på dem. Man vil dog også fortsat kunne stemme via sms - men det koster stadig en afgift.

X Factor-app'en kan downloades gratis i App Store og på Google Play.

Der er premiere på den nye omgang X Factor på DR1 på fredag den 2. januar.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002