Kontakt os






 

Regeringen afviser licensrabat til unge - vil i stedet fjerne licensen for erhvervslivet
Onsdag 30. april 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Både DR og TV 2's regionale stationer står til at miste millioner af kroner i licensindtægt. I alt 80 mio. kr. vil licensindtægterne falde, hvis medielicensen for danske virksomheder og institutioner sløjfes, som regeringen nu lægger op til. Mens de enkelte virksomheder og institutioner dermed kan spare 961 kr. om året, afviser regeringen at unge kan få rabat på licensbetalingen.
Kulturminister Marianne Jelved (RV) lægger op til at skære to procent af DRs licensindtægter ved at droppe erhvervslicensen. Det er regeringens udspil i de igangværende medieforhandlinger, erfarer DR Nyheder.

Udspillet møder kritik fra Enhedslisten. Det betyder nærmest ingenting for den enkelte virksomhed, når erhvervslicensen kun er på 961 kroner om året, hedder det fra Enhedslisten.

"Det er helt underligt. Det er 80 millioner kroner, som forsvinder ud af licenssystemet, og det giver ingen arbejdspladser. Det er at forære erhvervslivet nogle småpenge bare for at tækkes dem," siger Enhedslistens medieordfører Jørgen Arbo-Bæhr.

For DR betyder det, at man mister to procent af licenskronerne. Ifølge regeringen, så kan DR selv finde pengene via effektiviseringer. Det fremgår desuden af udspillet, at TV 2's regioner står til at miste cirka 10 millioner kroner om året i licenspenge.

Enhedslisten ser hellere, at man fastholder erhvervslicensen, som den er. I stedet kan man eksempelvis indføre en licensrabat til unge mennesker, lyder det.

En rabat til unge har været et emne op til og under medieforhandlingerne på Christiansborg, men det er ikke en del af regeringens udspil.


Mere dansk på DR3

DRs nye ungdomskanal DR3 har fyldt meget i debatten op til medieforhandlingerne. Og iflg. DR Nyheder så lægger regeringen op til, at DR3 i langt højere grad end i dag skal have dansk indhold.

DR3 skal ifølge regeringen oplæg lave flere egenproducerede programmer, fokusere mere på journalistik målrettet unge mennesker og have flere debatprogrammer.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002