Kontakt os






 

Gabold fortryder Rejseholdet
Torsdag 6. marts 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det var en fejl at bygge succes-serien 'Rejseholdet' på rigtige forbrydelser, erkender DRs dramachef Ingolf Gabold i dag i B.T. Han mener, at serien gik for tæt på virkelige kriminalsager; "vi skulle have have opfundet vores egne historier og ventet et år med at udsende 'Rejseholdet'. Danmark er for lille til tv, der er baseret på en virkelig historie", udtaler Gabold til avisen.
Flere af afsnittene medførtel en heftig debat, fordi det var for let at identificere de virkelige ofre og gerningsmænd, og det har givet Ingolf Gabold kolde fødder.

Specielt er han bekymret over det afsnit, der er bygget på en mordbrand på Bornholm - her kom fiktionen for tæt på virkeligheden, hvilket medførte en klage fra den dømte kvindes advokat.

"Jeg er blevet gjort opmærksom på, at serien, og især pressens dækning af den, kan have konsekvenser for gerningsmænd, der afsoner tidsubestemte straffe, hvis de på et tidspunkt skal løslades", siger Ingolf Gabold til B.T..

Seriens forfatter Peter Thorsboe, er overrasket over dramachefens udmelding, og kritikken undrer ham - især fordi det aldrig blev diskuteret, mens serien blev skabt.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002