Kontakt os






 


Lørdag 26. november 2005
Hviderusland vandt MGP 2005 - Danmark på fjerdepladsen
Det blev Hviderusland og den 10-årige Kseniya, der lørdag aften løb med sejren ved Det Europæiske Junior MGP 2005. Det skete med sangen 'My Vmeste', som på dansk betyder 'Vi er sammen'. Sidste års vinder, Spanien, blev nummer to, Norge nummer tre, mens danske Nicolai fra Vejle scorede en flot fjerdeplads med sin 'Shake, shake, shake'. Børn og unge fra i alt 16 europæiske lande dystede i musikkonkurrencen, der blev holdt i den belgiske by Hasselt. (TN)

Fredag 25. november 2005
DR 2 får Zulu Award for årets danske originale tv-program - for 3. gang
DR2 sikrede sig i går for tredje år i træk TV 2 Zulu's og dermed den konkurrerende kanals pris for 'årets danske originale tv-program'. Sidste år vandt 'Drengene fra Angora', og forrige år var det 'De uaktuelle nyheder', der fik statuetten i kategorien. I år blev det makkerparret Mikael Wulff og Anders Morgenthaler, der fik en Zulu Award for udsendelserne i sidste sæson: 'Wulff- morgenthaler'. Læs mere

Fredag 25. november 2005
Fyret DR-dokumentarist får LO-pris
Den 63-årige journalist og tv-dokumentarist, Lars Engels, modtager i aften LO-prisen på 100.000 kr. Det sker som påskønnelse af en omfattende produktion af dokumentarfilm om mennesker på vrangsiden af samfundet: narkomanerne, de kriminelle, de sindslidende, de prostituerede og de udstødte. Engels har tidligere modtaget en række branchepriser og hans udsendelser er blevet set af op mod en million seere pr. gang. Men i begyndelsen af november blev han imidlertid fyret i DR, da man ikke længere mente, at man kunne bruge ham her. Læs mere

Fredag 25. november 2005
Seerne flygter fra TV Avisen kl. 18.30
"Danmarks mest sete nyhedsudsendelse". Intet mindre kan gøre det, når DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, skal beskrive målet for TV Avisen klokken 18.30. Men der er langt til målet - for seerne flygter fra udsendelsen. Seerne gider ikke længere Reimer Bo Christensen og co. Læs mere

Fredag 25. november 2005
Claus Elgaard stopper som sportsvært
Claus Elgaard stopper efter 15 år som sportsvært på TV 2. I stedet vil han fra foråret arbejde med medietræning og store events i samarbejde med vennen Lars Plenge, som ejer et event-bureau. "Jeg har blot lyst til at prøve noget helt nyt. Nu har jeg været i tv så mange år", siger Claus Elgaard til Billed-Bladet iflg. Ekstra Bladet. (SHN)

Fredag 25. november 2005
Politisk accept af lån til DR Byen udskudt
DR risikerer nu at måtte skære ned i ambitionerne for DR Byen i Ørestaden. Folketingets Finansudvalg udskød torsdag godkendelsen af den forhøjelse af lånerammen på 360 millioner kroner, som DR har bedt om. Læs mere

Fredag 25. november 2005
DR viser Emmy-vinder søndag
Det bliver en rigtig Emmy-dag for DR på søndag. Om eftermiddagen kl. 14.30 genudsendes DR's og Nordisk Films 'Unge Andersen', der vandt den ene Emmy ved mandagens prisuddeling i New York. DR viser filmversionen af miniserien. Om aftenen kl. 20 vises sidste afsnit af 'Ørnen' - den anden Emmy-vinder - inden serien lander for en længere pause. (TN)

Fredag 25. november 2005
Kommunal valgkamp gav TV 2-regionerne de hidtil laveste seertal
Udvidet sendetid i forbindelse med den netop overståede kommunale valgkamp fik seertallene på TV 2-regionerne til at styrtdykke. TV 2-regionerne fik den laveste seerandel nogensinde i en 14-dages periode. Det viser en analyse på baggrund af Gallups seermålinger. Læs mere

Fredag 25. november 2005
Martin & Ketil julehygger for de mindste
TV 2 Zulus rumpiloter, Martin & Ketil, præsenterer fra den 1. december Zulus første julekalender for børn, 'Jul for begyndere'. I julekalenderen har Martin & Ketil allieret sig med en uheldig julemand, en rigtig drillenisse og en julefe, der hver især gør deres til, at der for alvor bliver julehygget i rumskibet, oplyser TV 2 | Medienyt. (TN)

Fredag 25. november 2005
TV/Midt-Vest laver temauge om kræft
Fra den 5., til den 9. december sætter TV/Midt-Vest fokus på kræft med en temauge, der bl.a. byder på interviews med kræftramte børn og voksne, sorggrupper og en overlæge der fortæller om sygdommen. Programmerne sendes om formiddagen på den regionale tv-station. (TN)

Fredag 25. november 2005
Rapport: Tv via nettet vil boome i Europa
8,7 millioner forbrugere over hele Europa ventes at modtage tv via internettet i 2009 - fra kun 658.000 i dag. Læs mere

Torsdag 24. november 2005
Dorthe og Benjamin vandt Paradise Hotel – Dorthe fik ingen penge
Den netop afsluttede finale i TV3-serien, ’Paradise Hotel’ bød på en vaskeægte gyser. I finalen var Mascha og Mik samt Dorthe og Benjamin. Det blev det sidste par, der løb af med titlen som vinder af ’Paradise Hotel’ idet parret opnåede flest stemmer fra de øvrige deltagere. Men selvom om Benjamin og Dorthe røg i finalen var det Benjamin og Bettu, der fik pengegaven – mens det blev Mik og Mashca, der vandt kærligheden. Læs mere

Torsdag 24. november 2005
Tv-premiere på U2 – 'Vertigo Live 2005'
Fredag den 16. december kl. 20 og søndag den 18. december kl. 15 indtager verdens største rockband Kanal 5. Scenen er sat til tv-premieren på U2s koncertoptagelse fra 'Vertigo'-turneen, en af de største og mest omtalte turneer nogensinde, hvor de fire irske superstjerner opfører et rockshow uden sammenligning. Koncerten er optaget en tidlig forårsdag i Chicago et par måneder inden U2 lagde vejen forbi Parken i København. Umiddelbart efter koncerten fredag aften vises filmen 'The Million Dollar Hotel', som Bono har været med til at skrive, og som har U2-numret 'The Ground Beneath Her Feet' på soundtracket. Et nummer der er skrevet sammen med Salman Rushdie. (KJ)

Torsdag 24. november 2005
al-Jazeera bombeplaner giver nye skandaler
USA's præsident, George Bush, er under fortsat kritik i USA, Storbritannien og Qatar, efter det er kommet frem, at han sidste år havde planer om at bombe den uafhængige arabiske tv-station al-Jazeeras hovekvarter i Qatar. ’The National Union of Journalist’ anklager Bush- og Bliver-administrationen for dobbeltangreb på den frie presse. Læs mere

Torsdag 24. november 2005
USA: Oprah og Letterman begraver stridsøksen
Efter 16 års kold luft mellem de amerik­anske tv-giganter Oprah Winfrey og David Letterman, har de nu besluttet at begrave stridsøksen, oplyser TV 2. Det var en svært stolt og fornøjet David Letterman, som mandag i sit Late Show kunne annoncere, at Oprah kommer på besøg i studiet den 1. december. Sidst Oprah var i Lettermans varme stol var i 1989. Efterfølgende gjorde hun det klart, at det var sidste gang. Hun var utilfreds med David Lettermans grove tilsvining af hendes person. Men nu er hun altså kommet på andre tanker. (TN)

[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002