TV4 har indkøbt en amerikansk tv-serie om 48 overlevende fra et flystyrt. Dramaserien afsluttes i morgen aften med et dobbeltafsnit og med et gennemsnit på knap én million seere pr afsnit er serien ’Lost’ TV4s største seermagnet nogensinde.
Selvom serien stopper i morgen kan svenskerne glæde sig over, at TV4 har indkøbt den kommende sæson af serien, der indspilles senere i år.
TV4 oplyser, at ’Lost’ er den mest succesrige tv-serier i svensk kommerciel tv-historie, målt på seertal. ’Lost’ slår andre serier som ’24 Timer’, ’X-Files’ og ’Ally McBeal’. Det højeste seertal for ’Lost’ er 1.135.000 seere og serien er netop kåret til den bedste dramaserier af Aftonbladet.
Gennemsnitlige seertal for indkøbte tv-serier i Sverige
Lost, 980.000 24 Timer, 895.000 Jordan, 710.000 X-Files, 685.000 Ally McBeal, 675.000
Herhjemme viser TV Danmark serien hver mandag aften, men har ikke nær så stor seertække i Danmark som i Sverige. I uge 21 (sidste uge) var der kun 77.000 seere, der så serien oplyser TNS Gallup TV-Meter. Serien er det 6. mest sete program på TV Danmark i uge 21. Kigges der tilbage på de foregående uger svinger seertallene mellem ca. 70.000 og 90.000 seere for TV Danmarks vedkommende. Gallup TV-Meter viser, at TV Danmarks visning af 'Lost' har en gemmensnitlig sening på 85.000 seere (3 år+). Altså en forskel på ca. 900.000 seere mellem Danmark og Sverige.
TV Danmark viser sidste afsnit i første sæson mandag den 13. juni og TV Danmark oplyser de også har købt næste sæson.
Læs også: http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=11666
|