Kontakt os






 

TV-a chef Søren Knudsen forlader DR
Fredag 20. august 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV-avisens nyhedschef, Søren Knudsen, har besluttet at foretage et personligt sporskifte. Med udgangen af august forlader han sin stilling i DR efter godt fem år på én af landets mest eftertragtede og vanskelige redaktionelle chefposter. "Det har ikke været en nem beslutning, og den har været undervejs et stykke tid," siger nyhedschef Søren Knudsen.
Søren Knudsen udbyder: "Jeg har levet og åndet for TV-avisen, men nu er det tid for mig at bruge mere tid på min familie og på en ny karriere uden for DR. Efter syv gode år på TV-avisen - heraf de seneste fem et halvt år som chef for avisen, har jeg besluttet mig for at sige stop. Det gør jeg af personlige grunde, da jeg har lyst til at prøve kræfter med noget nyt og andet."

DRs nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen beklager beslutningen: "Søren Knudsen har været chef for TV-avisen i en meget vanskelig og krævende fornyelsesperiode siden 1999, fyldt med store redaktionelle og ledelsesmæssige udfordringer. Igennem de seneste år er der sket en betydelig og vigtig udvikling af TV-avisens form og formidling, antallet af nyhedsudsendelser er øget betydeligt, og kravene til også på tv at kunne agere hurtigt i nyhedsstrømmen er øget. Dertil kommer, at Søren Knudsen som chef netop med succes har fuldført to store projekter for TV-avisen: digitaliseringen af de redaktionelle arbejdsprocesser og indførelse af såvel nyt design som nyt nyhedsstudie," siger Lisbeth Knudsen.

Henrik Keith Hansen er fra 1. september konstitueret som nyhedschef for TV-avisen, indtil Søren Knudsens afløser er fundet. Henrik Keith Hansen er i dag souschef på TV-avisen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002