Kontakt os






 

Nyskabende tv-fortælling på dk4
Fredag 5. marts 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
'Velkommen til Borgen' er en ny dokumentarserie i seks afsnit på dk4. Serien, der har fået støtte af Public Service Puljen, handler om fire unge, kvindelige folketingspolitikere: Marlene Harpsøe (DF), Louise Schack Elholm (V), Ida Auken (SF) og Yildiz Akdogan (S).
De er vidt forskellige i deres politiske overbevisning, men fælles for dem er, at de er ambitiøse, brænder for deres politik og tror på, at de kan gøre en forskel. De er også nye i det politiske spil, og i gang med at lære spilleregler og hierarki at kende i folketingsgrupperne.

En er født ind i politik - men hvordan finder man sin egen vej? Andre skal lære det hele fra bunden - hvordan tackler man presset fra sig selv og andre? Hvad betyder det at være nydansk kvinde i politik? Og hvordan forener man arbejdsliv og familieliv? Folketinget er en hård, men fascinerende arbejdsplads, der byder på intriger, magtkampe, lange arbejdsdage og en sulten presse, der vogter hvert et skridt. De garvede politikere kender spillet og navigerer erfarent i det minefyldte farvand - men hvordan oplever unge politikere virkeligheden på 'Borgen'?

'Velkommen til Borgen', der sendes fredage kl. 22 på dk4 fra og med den 19. marts, er tilrettelagt af Anja Kvistgaard Marott og produceret af Koncern Film & TV, med støtte fra Public Service Puljen.

Man kan se en programtrailer for serien her: http://www.youtube.com/watch?v=q3Jh6JlGrfI


Foto: Marlene Harpsøe (DF), Louise Schack Elholm (V), Ida Auken (SF) og Yildiz Akdogan (S). (Fotograf: Thomas Marott



Bliv klar til fremtidens TV, med LOCAL-pakken fra Canal Digital! Klik her, og bestil Danmarks bedste digitale TV-pakke.







Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002