Kontakt os






 

2.000 seere til TV Skive
Fredag 13. august 2010
Af Karsten Jensen
 
TV Skive bliver hver uge set af 2.000 personer.

I løbet af første halvår af 2010 har 10.000 borgere i kommunen set TV Skive. Det afslører en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Skive Kommune. Undersøgelsen viser også at 25 pct. af borgerne i Skive Kommune over 15 år har set TV Skive.

De fleste ser stationen på deres tv-apparat. Ud af de 10.000 seere har 8.000 borgere tændt for det lokale program fra Skive, mens 2.000 enten har set TV Skive på hjemmesiden www.tvskive.dk, YouTube eller via Facebook.

5.000 borgere i Skive Kommune ser TV Skive én gang pr. måned. TNS Gallup har adspurgt 500 borgere i kommunen.

Skives borgmester, Flemming Eskildsen, er tilfreds med seertallene:

”Det er mere, end jeg havde forventet. At vi er nået hertil på et halvt år er i sig selv flot. Det viser, at TV Skive har ramt noget hos nogen, og at det bliver brugt. Det er positivt,” udtaler han til Skive Folkeblad.

Om kommunen fortsat har en tv-station er ifølge avisen ikke sikker. Kommunen skal i gang med at fastlægge budget med dertil hørende besparelser, men borgmesteren håber på at stationen kan fortsætte og at der kan afsættes 750.000 kr. i budgettet så TV Skive fortsat kan sende 15 minutter hver uge.

TV Skive begyndte sine sendinger i februar.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002