Kontakt os






 

'X Factor' vandt stort over 'Voice'
Mandag 2. januar 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Søndag aften sendte DR 1 og TV 2 talentshows overfor hinanden. 'X Factor' på DR1 og 'Voice' på TV 2. Og langt de fleste seere valgte at se X Factor. I timen mellem 20 og 21 var der 1.386.000, der så X Factor, og 901.000 der så Voice på TV 2.


Talentprogrammerne 'X Factor' og 'Voice - Danmarks største stemme' blev i går søndag sendt samtidigt, og dermed blev de danske seere tvunget til at vælge mellem de to talentshows.

X Factor blev den store sejrherre, viser TV-Meter tallene fra TNS Gallup. X Factor opnåede en share på 41.1 pct., mens der kun var 26.7 pct. af seerne, der havde tændt for 'Voice' i tidsrummet mellem kl. 20 og 21.

Nogle seere skiftede dog over til 'Voice' mellem kl. 21.00 og 21.15, og dermed kom 'Voice' - for hele udsendelsen kl. 20.00-21.15 - op på en share på 29 pct. og et seertal på 975.000.

Selv om X Factor blev søndagens store vinder med næsten 1.4 mio. seere, så var det dog færre seere end til premieren på X Factor sidste år. Her var der nemlig 1,6 mio. seere.

Fremover vises 'Voice - Danmarks største stemme' på TV 2 hver lørdag kl. 20, mens 'X Factor' vises fredage kl. 20 på DR1.



Foto: 17-årige Ida fra Videbæk var en af de deltagere i den første udgave af X Factor 2012, der imponerede dommerne mest. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002