Kontakt os






 

Dansk motor program på Kanal 5
Fredag 11. februar 2005
Af Karsten Jensen
 
Kanal 5 får nu sit helt eget danskproducerede motormagasin, Motor-TV. Det er den garvede motorjournalist Mick Østergaard, der står i spidsen for programmerne, der udover nyheder fra bilverdenen også går i dybden med tilbehør og forklarer den nye teknik, så alle kan være med. Motor-TV har premiere torsdag den 17. februar kl. 23.30.
Uanset om man er til konceptbiler med 1200 hestekræfter eller mere økonomivenlige modeller, vil der være en grund til at se med. Motor-TV når hele vejen rundt, når Mick Østergaard besøger bilmesser og fabrikker over hele verden – eller giver bilerne en solid gang tæsk på testbanen. Og skulle der være nyheder fra motorcyklernes verden, vil Mick ikke holde sig tilbage fra at vride i et gashåndtag i ny og næ.

I første program står den på test af årets bil i Europa, Fiat Panda, der byder på masser af kvaliteter og over 23 kilometer på literen. Knap så langt på literen går den anden bil, der bliver testet, men det foregår også i afdelingen for drømmebiler, nemlig en Lamborghini med en topfart på over 300 kilometer i timen. Herudover præsenteres det sidste nye fra den automobile verden fra både ind- og udland, og endelig bliver den sidste nye teknik til bilerne præsenteret på jævnt dansk.

Motor-TV får også sin helt egen hjemmeside – www.motortv.dk, der vil være klar til premieren.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002