Kontakt os






 

DR1 har nyt fredagsshow i kikkerten
Tirsdag 27. november 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
To forskellige underholdningsformater er i spil til at tage over efter 'Husk lige Tandbørsten' om fredagen på DR1 i efteråret 2013 - et dansk og et internationalt.
Mens DR1 står meget stærk fredag aften i vinter/forårssæsonen med 'X Factor', så er det TV 2, der med 'Vild med dans' har overtaget i efteråret, når det gælder fredagsunderholdning.

Hvis TV 2 fastholder 'Vild med dans' i efteråret 2013, bliver DR1's kommende fredagsformat det 5., der skal forsøge sig i konkurrencen med 'Vild med dans' siden 2005. De tidligere tæller 'Stjerne for en aften', 'Talent', 'Skjulte Stjerner' og senest 'Husk Lige Tandbørsten'.

”Vi skal ramme den rigtige kombination af noget, vores seere gerne vil være i selskab med fredag aften, som har høj kvalitet, og som også føles friskt. Det er det, vi er på jagt efter. Vi har et par formater, vi kigger på nu, og som vi tager stilling til inden længe. Det ene er et talentshow med et twist - det andet er noget helt andet,” siger DR 1's kanalchef Lotte Lindegaard i dag til MediaWatch.

Det ene er et nyt format, 'home grown' af et dansk produktionsselskab, mens det andet er et internationalt format.

I begyndelsen af 2013 lægger DR sig fast på, hvilket format der skal satses på.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002