Kontakt os






 

Sønderborg LokalTV indretter nyt studie
Torsdag 19. juni 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Sønderborg LokalTV, der er den eneste lokale tv-station i Sønderjylland godkendt af Kulturstyrelsen, indretter ny et nyt studie i Sønderborg midtby.
Lokalet Store Rådhusgade 9 i Sønderborg, som er nabo til JydskeVestkysten i Sønderborgs midtby, bliver nu indrettet til tv-studie. Lokalet har stået tomt i flere år og har senest været indrettet til salg af kæledyr og akvariefisk. Nu bliver det indrettet til tv-studie for Sønderborg LokalTV.

"Vi glæder os til at få et fast tilholdssted, så vi kan tiltrække flere frivillige til at lave fjernsyn, og det nye studie skal ikke blot være et sted, hvor folk kan kigge ind, som har noget på hjerte. Det bliver også rammen om en række debat-udsendelser og nyhedsindslag fra Sønderborg til hele TV Syds sendeområde," siger formand for Sønderborg LokalTV, Tage Skott.

Han forventer, at det nye studie er klar til at blive taget i brug omkring den 1. august.

"Vi søger en fuldtidsansat leder med tv-erfaring, og hvis det går, som vi håber, så kan vi holde indvielse først i september, hvor vi også håber at have ansat en stationsleder. Indtil videre er journalist Kristian Pallesen daglig ansvarlig," oplyser formanden.

Tage Skott er i øvrigt netop blevet genvalgt på foreningens ekstraordinære generalforsamling. Bestyrelsen blev reduceret fra seks til fem personer. Genvalgt blev også Adrian Spencer, Sønderborg, Tommy Jessen, Gråsten, og Kristian Pallesen, Broager. Nyvalgt blev Tonni Asmussen, Sønderborg, som er foreningens nye næstformand.

Sønderborg LokalTV bringer nye udsendelser tirsdag og fredag kl. 21 og sender i alt 10 timer om ugen.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002