Kontakt os






 

Christiane Schaumburg-Müller er igen klar til at date på Kanal 5
Onsdag 4. september 2013
Af Karsten Jensen
 
Christiane Schaumburg-Müller spænder endnu engang Amors bue og skyder en ny sæson af 'Det store datingshow' af sted. Det sker torsdag den 19. september kl. 21.30.


Og der bliver både flirtet, spredt amoriner og ramt fuldstændig plet, når kærligheden får frit løb i Kanal 5’s sjove og underholdende datingshow, lover SBS Discovery i dag i en pressemeddelelse.

Man siger, at kærlighed gør blind. Spørgsmålet er, hvad blind kærlighed kan gøre? I 'Det store datingshow' finder én single mand og én single kvinde hver uge deres match blandt tre bejlere – uden at de kan se dem. Til gengæld kan de udspørge dem om alt, hvad de drømmer om at vide. Og at det kan føre til blomstrende romantik, vil vært Christiane Schaumburg-Müller godt garantere, at vi får dokumenteret i denne sæson:

”Jeg glæder mig til at præsentere seerne for den nye sæson af 'Det store datingshow', og jeg tør godt love, at den bliver ekstra romantisk. Målet med det hele er jo at finde den eneste ene, og denne gang kommer Amors pil til at ramme plet.”

I 'Det store datingshow' står Christiane i hvert program parat til at matche en single kvinde eller mand med en partner, hvorefter de sendes direkte af sted på en uges drømmeferie i Thailand.

I sæsonpremieren træder den 33-årige tømrer David som den første single ned ad trapperne til studiet, hvor han på kort tid skal beslutte, hvem hans rejsepartner skal være. Han ender med at skulle vælge mellem to piger, der mener, de ligner henholdsvis Jennifer Aniston og Cameron Diaz. Ikke noget nemt valg.

I anden del af showet er den 20-årige finansøkonomi-studerende Maiken i centrum. Og hendes dømmekræft bliver for alvor testet, da hendes bejlere skal spille deres bud på en romantisk sang, hvorefter Shaggy, Mads Langer og Shania Twain toner ud af højttalerne.

Der er sæsonpremieren på 'Det store datingshow' på Kanal 5 torsdag den 19. september kl. 21.30.


Vært på 'Det store datingshow' er fortsat Christiane Schaumburg-Müller. (Fotograf: Jakob Mydtskov)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002