Kontakt os






 

’Yo! MTV Raps’ fylder 20 år
Fredag 22. august 2008
Af Karsten Jensen
 
For 20 år siden blev det første afsnit af ’Yo! MTV Raps’ sendt. Det fejrer MTV Danmark med en weekend tilegnet det legendariske program - også kaldet 'hiphoppens vugge og megafon'. Her optrådte R’n’B og hip hop stjerner som P Diddy og Fresh Prince for første gang – og samtidig fik hele verden øjnene op for en ny musikgenre. Danske Suspekt hjælper med at genopleve det legendariske show.
I weekenden, den 23. og 24. august, fejrer MTV Danmark det skelsættende program Yo! MTV Raps med en række klassiske videoer og ikke mindst flere indslag fra danske hip hop artister.

Suspekt viser VJ Christine rundt i Albertslund, og Rune Rask giver sit bud på en ’Yo! MTV Raps’ top-10. Desuden kan seerne komme med L.O.C. til Manila, hvor han optog video - og se Suspekt koncerten fra Roskilde Festival.

’Yo! MTV Raps’ havde premiere den 8. august 1988 med Run-DMC som gæster og blev det mest sete program nogensinde på MTV.

Siden blev Queen Latifah, Will Smith og Mary J Blige nogle af de artister, som fik deres debut i programmet. I det hele taget blev ’Yo! MTV Raps’ hurtigt et forum, som gjorde hip hop mere udbredt, skabte grundlaget for den moderne hip hop og skabte stjerner.

Det sidste afsnit blev sendt den 17. august 1995.

Se også højdepunkter og mindeværdige klip fra 'Yo! MTV Raps' arkiverne på: http://www.mtv.dk/mtv/?StoryId=68106



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002