Kontakt os






 

'Beverly Hills' kåret som sommerens værste genudsendelse
Fredag 6. juli 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Med 23 procent af stemmerne har ekstrabladet.dk’s læsere kåret 'Beverly Hills 90210' som sommerens værste genudsendelse. Det er NIENDE gang TV 2 sender den tarvelige amerikanske ungdomsserie.
På andenpladsen kommer endnu et TV 2-program – nemlig 'Grib mikrofonen' med Casper Christensen, mens 'Det lille hus på prærien' og '4 hjul og en overhaling' deler tredjepladsen.

Programchef på TV 2, Keld Reinicke, siger i en kommentar til ekstrabladet.dk: "Altså når folk selv har været med til at nominere hvilke genudsender, der er de værste, så vælger folk jo programmer, som de kender. ekstrabladet.dk har mange unge læsere, så det er helt naturligt, at serien både bliver nomineret og vinder", lyder Keld Reinickes forsvar.

Han forsikrer samtidigt, at TV 2 sagtens kan finde på at sende Berverly Hills både 10., 11. og 12. gang. "Så længe den har et så stort publikum", forsvarer Keld Reinicke sig med. Han mener, at nutidens store medieudbud gør, at folk ofte vælger at se noget, de kender. "Udbuddet er så stort, at det er lettere at vælge det kendte. Vi kaldet det Matador-effekten hos os", siger han.

'Beverly Hills 90210' startede i USA i 1990 og blev produceret frem til år 2000. Serien er blevet sendt stort set uafbrudt på TV 2 siden marts 1992.

Her er Top 10 listen over det værste sommer-tv baseret på stemmer fra over 10.000 brugere på ekstrabladet.dk:

1. Beverly Hills 90210 – 23 procent
2. Grib mikrofonen – 15 procent
3. 4 hjul og en overhaling – 13 procent
3. Det lille hus på prærien – 13 procent
5. aHA! – 11 procent
6. Liebhaverne – 8 procent
6. Hokus Krokus – 8 procent
8. Huset på Christianshavn 6 procent
9. Bag kulisserne i Zoo – 3 procent
10. Den sorte boks – 2 procent


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002