Kontakt os






 

Danskerne ser tv-nyheder som aldrig før
Onsdag 21. april 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Aldrig tidligere har danskerne brugt så meget tid at på at se nyheder i tv, som det er tilfældet i 2010. Fra 2007 til 2010 er stigningen på 40 pct.

I de første tre måneder af 2009 har hver dansker på 12 år og derover brugt 33 minutter hver eneste dag på at se nyheder på TV 2 og DR. Det er en stigning på syv procent i forhold til samme periode sidste år – og en stigning på mere end 40 pct. i forhold til 2007, hvor hver eneste dansker over 12 år så tv-nyheder i 23 minutter om dagen.

Danskernes forbrug af nyheder på tv er således øget med ti minutter om dagen i løbet af de seneste tre år.

På trods af skærpet konkurrence fra flere kanaler holder tv-stationernes landsdækkende og regionale nyhedsudsendelser i store træk deres høje seertal. Nogle udsendelser er gået lidt tilbage i seertal, f.eks. Nyhederne på TV 2 kl. 19.00 og TV Avisen kl. 21.00, mens f.eks. Nyhederne kl. 22.00 på TV 2 har en lille fremgang. Nyhederne om morgenen på TV og kl. 18 har en betydelig fremgang.

"Det øgede udbud af sendeminutter har øget forbruget, men vi oplever generelt en stigende interesse for at følge med i både internationale som nationale begivenheder, siger TV 2s nyhedschef, Michael Dyrby (foto), og fortsætter:

"Tendensen i Danmark er den samme som i andre lande. I Storbritannien viser en ny undersøgelse fra konsulentfirmaet McKinsey, at også briternes forbrug af nyheder er øget de senere år."

Fremgangen i nyhedsforbruget i de senere år er især sket på de nye nyhedskanaler – især TV 2 News – som igen i 2010 kan mønstre klar fremgang.

71 procent af danskernes tv-nyhedssening foregår på TV 2 og TV 2 News, når der medregnes både sening af landsnyheder og regionale nyheder, mens DR1, DR2 og DR Update står for resten.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002