Kontakt os






 

Lars Esben Hansen fratræder
Torsdag 14. august 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter 23 år på TV 2 og i en alder af 65 år ændrer teknisk chef Lars Esben Hansen rolle og giver gradvist stafetten videre til en ny teknisk chef, som efter planen skal tiltræde pr. 1. januar 2015. Herefter vil Lars Esben Hansen være tilknyttet TV 2 som teknisk konsulent.


Der er tale om en gensidig aftale, oplyser TV 2 i dag. Aftalen sikrer, at der kan implementeres en langsigtet, ny løsning og samtidig skabe arbejdsro og kontinuitet i overgangsfasen.

Finansdirektør Peter Normann siger: "Lars Esben Hansen har tjent TV 2 i mange år på et område, som er højst specialiseret og meget centralt for hele vores virksomhed. Han besidder en enorm viden og erfaring, som vi fortsat gerne vil benytte os af. Men vi er samtidig blevet enige om, at tiden er moden til et generationsskifte på posten som chef for TV 2 Teknik.

TV 2 står foran store digitale udfordringer, og vi er i fuld gang med en strategi på området, hvor det tekniske område kommer til at spille en stor rolle i de digitale løsninger, som skal sikre TV 2 en stærk position i et meget konkurrencepræget marked. Så det er det helt rette tidspunkt at få en ny teknisk chef ombord, og jeg er glad for, at det kan ske i en glidende overgang i samarbejde med Lars Esben. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige Lars Esben tak for hans store engagement og faglige resultater."


Lars Esben Hansen siger: "Jeg ser det som en fælles opgave at få lavet et godt generationsskifte i teknisk afdeling. Timingen er nu den helt rette, og for mig er det naturligt, at stafetten skal afleveres på ordentlig vis. Jeg har været så priviligeret at få lov til at holde i 'tømmerne' på en afdeling med en række fantastisk dygtige medarbejdere, og vi har i den lange årrække sammen gennemlevet en meget stor teknologisk udvikling. I en svært forudsigelig digital virkelighed som den, vi står på tærsklen af, bør opgaven derfor overlades til én, som kan løbe med den i de kommende mange år."

Stillingen som ny chef for TV 2 Teknik bliver slået op nu, og der benyttes ekstern rådgiver til rekrutteringsopgaven.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002