Kontakt os






 

Fornyet tvivl om TV2 News' troværdighed
Mandag 15. januar 2007
Af Knud Hyllested
 
TV 2 beskyldes igen for at have stillet annoncører på TV 2 News indflydelse på indholdet i udsendelserne i udsigt og for at tilbyde dem studieværterne til kundepleje. Det er et brud på loven for radio- og fjernsynsvirksomhed, og TV 2 har mistet troværdighed, siger ekspert i mediejura.
De omdiskuterede partnerskabsaftaler, som TV 2 har tegner med fem virksomheder, der hver har betalt fem millioner kroner for at få reklameplads på TV 2 News, er endnu engang blevet genstand for debat. Til Ekstra Bladet søndag, tilkendegiver, direktør Mogens Dalsgaard Larsen fra Siemens Hvidevarer A/S, at han forventer mere end ved en traditionel reklameaftale og f.eks. gerne ser sine produkter omtalt. ”Vi ved godt, vores pressemeddelser kun i begrænset omfang bliver omtalt. Men når vi har en direkte kontakt med TV2 News, håndbærer vi da vores pressemeddelser derhen, og så får vi typisk lidt mere ud af det,” siger Mogens Dalsgaard Larsen til Ekstra Bladet.

På TV2 siger adm. dir. Per Mikael Jensen efter at have fået forelagt en båndoptagelse med udtalelserne fra Siemens, at ”Det der, det kan han glemme,” men erkender, at der må være sket en fejl i kommunikationen med stationens nye partnere.

Ifølge Ekstra Bladet søndag skulle TV 2 tillige have tilbudt de pågældende fem store virksomheder, at de i et vist omfang kunne benytte de kendte studieværter til at pleje kunder og forretningsforbindelser.

Per Michael Jensen siger hertil, at der er tale om en svipser fra salgsafdelingens side, hvis det uden at cleare det med den redaktionelle ledelse, har sat værterne til salg. Den forklaring betegner Frederik Preisler fra bureauet McCann over for Ekstra Bladet som usandsynlig.

Ekspert i mediejura ved Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen mener, at TV 2 med disse tiltag har sin troværdighed over styr, og Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen mener, at Kulturministeren nu må gribe ind.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002