Kontakt os






 

DR flytter Børn og Ungeafdeling til Århus - medarbejdere er rystede
Onsdag 25. april 2007
Af Karsten Jensen
 
DR meddelte allerede i december, at den kommende børnekanal skal produceres i Århus, og med virkning fra 1. august 2007 bliver B&U derfor flyttet og en del af DR programmer/Jylland. Men som altid når der diskuteres udflytninger fra hovedstaden og til DR i Århus kommer der protester fra medarbejderne.
"Med de besparelser, DR skal gennemføre, er det mest fornuftigt at samle produktionen af børne-tv ét sted. Og vi tror, at en samling af børnestoffet samtidig kan være med til at styrke hele produktionsmiljøet i Århus, hvor vi har et stort hus med gode faciliteter. Det er klart, at de medarbejdere, der bliver berørt af flytningen, er kede af det, og det har også været en vanskelig - men nødvendig - beslutning," siger DRs programdirektør Lars Vesterløkke.

Den kommende børnekanal skal udgøre halvdelen af en samlet børne- og historiekanal, hvor der bliver sendt børneprogrammer fra klokken 6.00-20.00 og historiske programmer resten af døgnet.

Fællestillidsmand Steen Larsen siger til Politiken, at han frygter, at den nye udflytning ikke just ligner en intelligent besparelse. Steen Larsen kritiserer også udflytningen allerede skal ske fra den 1. august.

"Medarbejderne er dybt chokerede. Det kommer som en bombe. Vi har vist, at den kommende Børnekanal skal have base i Århus, men en flytning af hele afdelingen med produktion af alle programmer der er et helt nyt element i spareplanen," siger Steen Larsen til ekstrabladet.dk.

Programdirektør Lars Vesterløkke fortæller, at ledelsen også havde overvejet, om DR-Sporten eller DR Aktualitet kunne flyttes vestpå.

Men det bliver simpelthen for dyrt og besværligt at få aktuelle gæster i studiet, fordi de fleste bor i Københavnsområdet. Modsat er jyske børn lige så gode på tv som københavnske børn. Så når man vejer det hele op, synes vi faktisk, at det her er et meget godt bud," siger Vesterløkke.

DR Børne & Ungeafdelingen producerer blandt andet:

Radio (Består af DR Barracuda og DR Oline, der begge høres via nettet og DAB):
Den Lyserøde Sky
Missionen
Monstorquizzen
Oline for dig
Playlisten
Sjoveren
Time ”xx”

TV:
Barracuda TV
Bamses Billedbog / Bamse & Kylling
Barda
Barracuda
Der var en gang
Fandango
Fjensyn for dig
Nørd
Hit Kassen
Kaj & Andrea
Morgenhår
Mus X
Junior
Orla
Sigurds Bjørnetime
Sports Nørd
Troldspejlet
Zild


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002