Kontakt os






 

TV 2 viser 'Sandheden om danskerne'
Mandag 8. december 2008
Af Karsten Jensen
 
Fem anerkendte udenlandske journalister fra henholdsvis Australien, Jordan, Kina, Kenya og USA har været i Danmark for at kigge nærmere på danskerne og blive klogere på vores forhold til kongehuset, alkohol, vejret, familien og kæledyr - samt vores status som det mest frigjorte og lykkelige folk i verden.
Det er der kommet seks tv-programmer og en bog ud af. Tv-programmerne 'Sandheden om danskerne' kan ses fra mandag 8. december klokken 23.20.

I hvert tv-program vil de udenlandske reportere igennem et nyhedsindslag søge svar på et spørgsmål om danskerne, som for eksempel: Danske unge har Europarekord i druk - hvorfor drikker de unge så meget? Danmark bryster sig af at være et af verdens fremmeste demokratier og innovative lande - hvordan kan et moderne land have et kongehus? Adskillige undersøgelser viser, at danskerne er verdens lykkeligste folk - hvad er det, der gør danskerne så lykkelige? Reporternes opgave er at fortælle vores historie, men set med deres øjne. De skal fortælle os sandheden om danskerne.

I første program går James Thomas fra Australien, Hasan Shobaki fra Jordan og Yang Yanying fra Kina tæt på vores kongehus og forsøger at finde ud af, hvad danskerne mener om vores monarki.

James Thomas forsøger at få et interview i stand med Kronprinsesse Mary. Hasan Shobaki tager en snak med skuespiller Jesper Christensen og chefredaktør Henrik Qvortrup om kritik af kongehuset, mens Yang Yanying allierer sig med en royal fan fra Sønderborg for at opklare kongehusets betydning for danskerne.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002