Kontakt os






 

TV 2’s nye børneflade får premiere i vinterferien
Onsdag 21. januar 2009
Af Karsten Jensen
 
Jeppe og Marie styrer løjerne, når ’TV 2 Bavian’ fra 14. februar sender børnefjernsyn hver lørdag og søndag morgen.
Bavian er navnet på TV 2’s nye børneflade.

”TV 2 er Danmarks største fællesskab, og det betyder, at vi skal ramme hele familien i alle aldre. Derfor er det vigtigt for os også at lave noget godt børnefjernsyn – og lave sjove ting for og med børnene i det hele taget. Vi er rigtig glade for og stolte over vores nye ’TV 2 Bavian’, der bugner både af nye sjove, lærerige danske børneprogrammer og af nogle af de allerfedeste serier fra udlandet,” fortæller programchef Keld Reinicke.


Nogle af de nye danske programmer
Der er forskellige nyheder på TV 2’s børnetv-program - og lidt for enhver smag. I ’Morgenbavian’ har Jeppe og Marie hver lørdag og søndag morgen besøg af aktuelle gæster, spiller musik, leger og taler om stort og småt.

’Volt’ er Simon Bressendorffs natur- og teknikprogram – fyldt med fakta og eksperimenter, der kan prøves af hjemme i stuen. I forlængelse af ’Volt’ vises det amerikanske ’Beakmans verden’.

I ’Operation X for børn’ afslører 12-årige Sara ”Spiegelhauer” Mering bl.a. dårlige bilister foran skolen. ’Klamborg’ er comedy og sketches i børnehøjde.

Nogle af de nyindkøbte programmer fra udlandet
Blandt de nyindkøbte serier fra udlandet er: ’Dora’ - den dansk- og engelsktalende, superpopulære pigefigur, der udforsker verden sammen med sine venner og ’I drømmehaven’, der er en serie for de mindste (produceret af holdet bag ’Teletubbies’).

’”Elefantprinsessen’ og ’H2O’ er serier til familiens teenagere. ’Bindi: Junglepigen’ er en serie med kokodillejægeren Steve Irwins 10-årige datter om hendes vilde oplevelser.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002