Kontakt os






 

DR: Det var en fejl at benytte beautifulpeople.dk
Onsdag 19. november 2008
Af Karsten Jensen
 
I jagten på en ny vært har DR ved en fejl benyttet den omdiskuterede hjemmeside www.beautifulpeople.dk, hvor man kan rekruttere såkaldt smukke mennesker.
Politiken skriver ifølge Netavisen 180 Grader:

”Enhver kan ved selvsyn konstatere, at Danmarks Radios tv-værter er smukkere end den gennemsnitlige dansker, men alligevel hævder den statsejede mediemastodont nu, at man betragter det som forkastelig diskrimination at udvælge mennesker til et job på baggrund af deres udseende, og at det var en fejl, da man for halvandet år siden søgte en ny vært via siden BeautifulpePeople.dk.”


Programdirektør i DR, Mette Bock, siger til Politiken:

"Vi rekrutterer ikke på et site som BeautifulPeople, fordi det både er diskriminerende og ekskluderende i forhold til andre mennesker. Det strider imod vores grundlæggende værdier på samme måde, som vi ikke diskriminerer i forhold til tro og kultur, når vi ansætter," siger programdirektør Mette Bock til politiken.dk. Mette Bock understreger i avisen, at der var tale om en fejl, da DR benyttede sig at den omdiskuterede hjemmeside.

Når tv-stationer caster deres værter tages der traditionelt også hensyn til værtens udseende.

Hjemmesiden har i øvrigt fået massiv omtale i netop tv-mediet. Ikke blot i Danmark, men også i udlandet. Kort efter at hjemmesiden www.beutifulpeople.dk er loadet køres en lang række små korte klip fra nogle af de tv-stationer i ind- og udland, der har omtalt siden.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002