Kontakt os






 

Sparker DR til folk, der ligger ned?
Tirsdag 15. januar 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Forfatteren og samfundsdebattøren Knud Romer mener, at den nye DR-serie 'Aktion Socialt Bedrageri' går efter mennesker, der har svært ved at forsvare sig selv. "Hvor var kameraerne henne, da bankdirektørerne flygtede fra deres ansvar? Underklassen er lette ofre. De har ikke en advokat på hånden, og de har slet ikke midler, hverken økonomisk eller socialt, til at forsvare sig i samme grad som overklassen," siger han i dag i Jyllands-Posten.
I går mandag havde DR premiere på programserien 'Aktion Socialt Bedrageri', hvor der jages sociale bedragere igennem ti afsnit. Seerne kommer med, når enlige mødre skal forklare, hvorfor en mands bil holder parkeret i deres indkørsel.

I programmet i går kom det bl.a. frem, at man betragtes som et par, hvis man - nogle måneder senere - har aftalt at flytte sammen, selv om man stadig bor i og betaler hver sin bolig. Og hvis den ene part låner den anden parts bil, så bidrager han derved til husholdningen, og så er hun social bedrager, selv om han ikke bor hos hende.

Knud Romer synes, at der er tale om en klapjagt på sociale klienter. Han mener, at det er tåkrummende at se, at medierne går hårdere efter de små fisk end de store.

Lars Olsen, forfatter til en stribe bøger om social ulighed, er skarp modstander af socialt bedrageri, men han mener, at der bør være samme fokus på let tjente penge i toppen af samfundet.

"Det bliver en kæmpesag, hvis nogen får et par tusinde kroner i uberettigede ydelser. Men der bliver jo scoret enorme summer i toppen af samfundet. Hvorfor laver man ikke en serie om jagten på de multinationale selskaber eller Stein Bagger-typer?", siger Lars Olsen til Jyllands-Posten.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002