Kontakt os






 

DRs dramaserier løb med alle tv-priserne ved årets Robertfest
Mandag 6. februar 2017
Af Redaktionen
 
DRs dramaserier og skuespillerne fra disse dramaserier gjorde rent tv-bord og sikrede sig alle priserne, som de havde mulighed for at hjembringe, da Danmarks Film Akademi søndag aften fejrede de bedste danske film- og tv-præstationer i 2016 i København. Bl.a. var der to priser til 'Ditte & Louise', som DR ellers ikke syntes var god nok til, at man ville forlænge med yderligere en sæson.
DRs søndagsserie 'Bedrag' fik Robert-prisen, som årets tv-serie, mens Thomas Bo Larsen kunne tage hjem med en Robert for 'Årets mandlige hovedrolle i en tv-serie' for netop indsatsen i 'Bedrag', som Jeppe Gjervig Gram er hovedforfatter bag. Ydermere blev det til en Robert til Esben Smed for 'Årets bedste mandlige birolle i en tv-serie'. Han spiller Nicky i serien og skal snart være 'Shooting Star' på Berlins internationale filmfestival.

Det er de 2100 medlemmer af akademiet, der har afgjort, hvem der skulle have Robert-priserne, og i tv-kategorierne fortsatte de med at give DR statuetter.

Komedieserien 'Ditte & Louise' blev 'Årets korte tv-serie', ligesom Louise Mieritz også fik Robert'en for 'Årets kvindelige hovedrolle i en tv-serie' for netop 'Ditte & Louise', som Ditte Hansen og Louise Mieritz også selv har skrevet.

Den sjette og sidste af tv-priserne gik til Bodil Jørgensen. Hendes indsats i 'Rytteriets Jul' blev belønnet med Robert'en for 'Årets kvindelige birolle i tv-serie'.

Det var 33. gang, der blev uddelt Robertpriser af de danske filmarbejdere – og femte gang, der blev givet statuetter til tv-præstationerne også. Det er sket flere år i træk, at DR har hentet alle drama-Robert'erne.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002