 [Opdateret] Den kurdiske tv-station Roj TV ’holder med’ kurderne og deres kamp mod den mangeårige, brutale tyrkiske undertrykkelse. Radio- og tv-nævnet mener, at det Roj TV sender er ensidigt, men når der ikke opfordres til had og terrorisme er det ikke ulovligt.
Københavns Byret kom i en dom i januar 2012 frem til at Roj TV udøver propaganda for den kurdiske modstandsbevægelse PKK, som i USA og EU er stemplet som en terrororganisation. Roj TV blev ”fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114e om fremme af terrorvirksomhed gennem udsendelsesvirksomheden.” Byretten havde valgt kun at lade anklageren vise udvalgte klip fra Roj TV’s udsendelser og byretten havde også afvist at lade forsvareren føre - stort set - alle sine vidner.
Efter dommen i byretten besluttede Radio- og tv-nævnet – der er tilsynsmyndigheden på området – endnu engang at kigge Roj TV efter i sømmene. Nævnet har ellers tre gange tidligere – i 2005, 2007 og i 2008 – slået fast, at der ikke skete overtrædelser af reglerne og derfor afvist at fratage Roj TV sendetilladelsen.
Hver eneste gang nævnet har taget stilling til Roj TV, er det sket efter klager fra Tyrkiets ambassade i Danmark.
Men Radio- og tv-nævnet afviste i går – for 4. gang – på trods af terrordommen og på trods af et voldsomt politisk pres fra både Tyrkiet, USA og fra dansk side, at lukke Roj TV.
Manglende optagelser af nogle udsendelser koster den kurdiske tv-station sendetilladelsen i to måneder. Herefter kan Roj TV sende frit igen.
”Nævnet mener ikke, at der direkte opfordres til had i sendefladen, og derfor fremsættes der ingen påtale af Roj TV's sendeaktivitet, ” slår nævnets formand Christian Scherfig fast over for Jyllands-Posten. Han understreger samtidigt, at nævnet ikke har haft mulighed for at tjekke alle de udsendelser man ønskede.
Ensidighed er ikke ulovligt
Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper ser positivt på Radio- og tv-nævnets afgørelse. Hun hæfter sig ved, at nævnet ikke har fundet bevis for, at Roj TV opfordrer til had eller terrorisme i udsendelserne.
Når byretten så samtidigt siger, at udsendelserne fra Roj TV er så ensidige, at selskaberne bag blev dømt for at opildne til terrorisme, så er der iflg. Pernille Skipper et kæmpe problem med terrorlovgivningen.
Københavns Byrets dom over Roj TV og det faktum, at Roj TV kunne sende videre på trods af denne dom har fået regeringen til at lave et udkast til en lovændring. Men selv med den nye lov ville Radio- og tv-nævnet ikke kunne træffe en anden afgørelse, fastslår Christian Scherfig. Han siger til Jyllands-Posten:
”Det er ikke vores vurdering, at den ændrede lov, som den foreligger i sit udkast, ville have ændret den afgørelse, som vi har truffet i dag. Det er tydeligt, at Roj TV er ensidig og propagandalignende i sin karakter. Men indholdet har ikke opfordringer til had. Man kan godt være ensidig i sin dækning, uden at man i forhold til lovgivningen opfordrer til had.”
Tilføjet 28-09-2012:
To forskellige lovgrundlag
Byretten og Radio- og tv-nævnet anvender to helt forskellige lovgrundlag. Byretten har lagt straffelovens §114 til grund for sin kendelse. Men Radio- og tv-nævnet er underlagt et helt andet regelgrundlag, nemlig Radio- og tv-lovgivningen.
I Radio- og tv-lovginingen står der ikke noget om støtte til terror, men 'kun' om had mod folkegrupper.
Tidligere direktør for Mediesekretariatet, Erik Nordahl Svendsen, påpeger i et indlæg på MediaWatch, at byretten anvender Straffelovens bestemmelser om terror til at afvise journalistisk frihed til at være ensidig.
Han skriver: "Derfor er der ikke tale om, at to instanser bedømmer det samme forskelligt, de måler det samme med forskellige alen. Det problematiske er, at byretten går ind og bedømmer journalistik på en noget ukyndig måde".
Erik Nordahl fortsætter: "Kulturministeren har nu et forslag i høring, som vil tvinge Nævnet til at anvende de samme urimelige begreber om propaganda i fremtidige sager. Man er ved at lukke et 'hul' i lovgivningen ved at kaste Radio- og tv-nævnets faglige ekspertise og forståelse af journalistisk frihed overbord."
Baggrund
Den kurdiske tv-station Roj TV har - med en dansk sendetilladelse - siden 2004 sendt sine udsendelser om kurdisk kultur, sprog, debat og nyheder fra København. Men den 31. august 2010 tiltalte daværende justitsminister, Lars Barfoed (kons.), Roj TV for ukritisk at være talerør for PKK, der er opført på EU's og USA's terrorlister.
Terrortiltalen mod Roj TV kom efter, at Anders Fogh Rasmussen i 2009 blev udnævnt til generalsekretær for NATO.
I lækkede dokumenter via Wikileaks antydes det, at retssagen mod Roj TV og kravet om lukningen af tv-stationen er en del af en studehandel mellem Danmark og Tyrkiet, der sikrer at Anders Fogh får Tyrkiets støtte til at blive generalsekretær for NATO. Tyrkiets NATO-ambassadør sagde på et møde med USA's viceudenrigsminister den 18. februar 2010, at der var blevet givet et dansk løfte om at arbejde for en lukning af Roj TV - til gengæld for at Anders Fogh kunne blive generalsekretær for NATO.
I marts 2009 rejste repræsentanter fra Københavns Politi og statsadvokaten til Tyrkiet for at drøfte sagen med de tyrkiske myndigheder. Det skete samtidigt med at Anders Fogh arbejdede med at overvinde Tyrkiets protester mod hans kandidatur til posten som NATO's generalsekretær.
I januar 2012 blev Roj TV så kendt skyldig i Københavns Byret. Roj TV blev fundet skyldig i at have fungeret som talerør for PKK, og dermed blev et massemedie for første gang i Danmark dømt efter den nye terrorlovgivning. (Kilde: Arbejderen)
|
