Kontakt os






 

DR Nyheder går i sort næste weekend
Mandag 13. oktober 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Teknikere og programfolk på DR Nyheder kommer på en hård prøve næste weekend, når TV-avisen tager et helt nyt digitalt redigerings- og afviklingssystem i brug, skriver Ingeniøren i dag. Medarbejderne hos DR er allerede nu blevet advaret i det interne blad 'DRåben' om, at det kan gå rivende galt på TV-avisen den 18. og 19. oktober. Seerne kommer dog ikke til at mærke noget, da der er tale om intern forpremiere.
Teknikere og programfolk vil kunne risikere, at 10-12 afgørende dele svigter i TV-avisens teknik når der er forpremiere på det nye digitale redigerings- og afviklingssystem, som skal sættes i drift til TV-avisens store udsendelser fra onsdag den 29. oktober 2003

De praktiske erfaringer fra øvelsen skal bagefter indgå i arbejdet med at udarbejde en vejledning med nød- og genstartsprocedurer.

Senest der var virkelig panik på TV-avisen, var den 27. maj, hvor det tilsvarende pilotsystem på de lange morgennyheder konstant brød ned, skriver Ingeniøren videre. Dengang endte "øvelsen" efter næsten tre timers kamp mod sort skærm, defekt teleprompter, asynkron lyd og forkerte klip med, at studieværten Paula Larrain totalt udmattet måtte gå af skærmen 20 minutter før, at morgennyhederne var slut.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002