">



Kontakt os






 

Nyt TV 2-realityshow med sportsstjerner
Mandag 23. september 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
'Mestrenes mester' på TV 2 fortæller danskernes fælles sportshistorie og udfordrer 11 folkekære sportsikoner til en kamp om at blive mesteren blandt de bedste. TV 2 lover "en rejse med viljestyrke og store følelser".


De har vundet mesterskaber, sat verdensrekorder, vundet OL-medaljer eller bragt deres hold til tops. De er kort sagt mestre inden for deres egne discipliner. Nu skal de konkurrere på lige fod i en sidste kamp - for hvem af dem har kvaliteterne til at blive 'Mestrenes mester'?

Det er omdrejningspunktet for TV 2's kommende programserie 'Mestrenes mester', der har premiere på TV 2's 25 års fødselsdag, tirsdag den 1. oktober klokken 20.55.

Her bringer TV 2 i alt 11 af de største danske sportsikoner sammen i det sydlige Europa for at finde mesteren over dem alle.

De 11 deltagere i 'Mestrenes mester' 2013 er:

- Mads Larsen, bokser
- Conny Hamann-Boeriths, håndboldspiller
- Henrik 'Store' Larsen, fodboldspiller
- Kristine Roug, sejler
- Eskild Ebbesen, roer
- Rikke Hørlykke, håndboldspiller
- Poul Erik Høyer, badminton
- Renata P. Nielsen, længdespringer
- Jesper Bank, sejler
- Allan Simonsen, fodboldspiller
- Dan Frost, cykelrytter


Danskernes fælles minder

Seerne får også mulighed for, sammen med hovedpersonerne selv, at kigge tilbage på de store sportsbegivenheder, som efterlod mange seere med begejstring, kuldegys og stolthed. 'Mestrenes mester' bliver en rejse med store følelser, viljestyrke, konflikter og intens konkurrence.

"Store sportspræstationer og enestående elitesportsfolk er en del af vores fælles historie. Den er der al mulig grund til at fortælle, og det gør vi i den ramme, hvor elitesportsfolk har det allerbedst: I en række konkurrencer, som de alle vil gøre deres ypperste for at vinde," siger TV 2-redaktør Mikkel Dyrting.

'Mestrenes mester' indeholder hårde udfordringer, der blandt andet tester teamwork, udholdenhed, koncentration, kontrol og håndtering af stress. Som elitesportsfolk har de alle et brændende ønske om at vinde samtlige discipliner, men spørgsmålet er, hvem der er den mest alsidige af atleterne, og hvem der kan nå til tops som sportsmenneske såvel som person.

I slutningen af hver episode skal én deltager forlade konkurrencen. De to, der har klaret dagens strabadser dårligst, mødes i 'Nat-duellen' - en intens fysisk og psykologisk kamp på viljestyrke, hvor én vil lide et ærgerligt nederlag og blive sendt hjem. Når programserien slutter, kan én sportsstjerne kalde sig 'Mestrenes mester'.


Foto: Deltagerne i 'Mestrenes mester'. (Fotograf: Villads Engel/TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002