Kontakt os






 

DR-ansatte kritiserer lukning af 'DR Morgen'
Torsdag 16. november 2006
Af Thomas Nielsen
 
DR-ledelsens beslutning om at lukke 'DR Morgen' kaldes af medarbejderne for uambitiøs og et kæmpe nederlag. Flere medarbejdere mener, at DR frivilligt overlader en stor del af seerne til konkurrenten TV 2 - som "Danmarks CNN" - mens DR sover længe.
DR's beslutning om at lukke TV Avisens morgen-tv fra nytår og i stedet sende børneprogrammer får hård kritik af DR-ansatte i personalebladet DRåben.

Mens TV 2 opruster på nyhedsfronten med bl.a. TV 2 News - og opretholder nyhedsformidlingen i morgentimerne på TV 2 - viger DR tilbage fra den seerskare, der gerne vil have tv-nyheder og aktualitet om morgenen.

"Det handler om, at seerne for fremtiden kun kan se TV 2, hvis de vil se nyheder mellem klokken 23 og klokken 12. Ud fra et konkurrencesynspunkt er det et kæmpe nederlag", skriver Lasse Meldgaard Bloch, journalist på forbrugerprogrammet 'Kontant', i DRåben.

Mediedirektør Lars Grarup afviser ifølge Ritzau, at DR ikke er til stede som nyhedsmedie for danskerne om morgenen. Han henviser til, at over én million lytter til DR's radiokanaler i morgentimerne, og at dr.dk er landets førende nyhedssite.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002