Kontakt os






 

DR sendte skjult reklame i 'Dawson's Creek'
Torsdag 5. juni 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det var helt klart en overtrædelse af reglerne om skjult reklame, da DR1 den 21. februar i år udsendte afsnit 69 af den amerikanske ungdomsserie ’Dawson’s Creek’. Det slår Radio- og Tv-nævnet fast i en afgørelse, efter at en seer havde klaget over skjult reklame i rulleteksten.

I knap tre sekunder til slut i rulleteksterne ses en plakat af seriens fire hovedpersoner samt teksten: ”Songs from Dawson’s Creek volume 2 - Available Now - www.dawsonscreek.com”. Og dét var over grænsen og i strid med reglerne, fastslår nævnet i sin afgørelse.

I sit høringssvar til nævnet beklager DR da også, at plakaten og teksten blev opfattet som skjult reklame af klageren.

Det er i øvrigt det eneste af ungdomsseriens 200 afsnit, hvor der opfordres til cd-købet.

På baggrund af sagen har DR nu besluttet at stramme op i indkøbskontrakterne, så producenterne af de indkøbte tv-serier skal sikre, at der ikke forekommer den slags.

Den skjulte reklame på DR1 har dog næppe udløst et massivt salg af ’Dawson’s Creek’-cd’en i landets butikker. Musikken blev produceret tilbage i 1999, og i dag er den udgået af handelen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002