Kontakt os






 

Breinholt kåret som Danmarks dårligste morgenvært på tv
Fredag 23. januar 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Tidligere sort spejder på DR P3 Anders Breinholt er - sammen med medvært Anders Lund Madsen - flere gange blevet kåret som de bedste radioværter. Nu har Breinholt fået en ny pris - af Ekstra Bladets læsere. Anders Breinholt vandt afstemningen om den dårligste morgenvært på tv. Samtidigt forlanger flere og flere De Sorte Spejdere tilbage på P3.
"Der er ingen negative priser. Alle priser er gode at vinde," siger Anders Breinholts til Ekstra Bladet, da han får at vide at han har vundet afstemningen om at blive 'Danmarks værste morgenvært' på tv.

Den før så populære radiovært har tidligere vundet Ekstra Bladets Gyldne Mikrofon to år i træk for at være landets bedste radiovært sammen med sin makker, Anders Lund Madsen.

Da Breinholt var radiovært gjorde han tit grin med 'Go'morgen Danmark', og han tror, at han også ville have lavet en masse sjov om morgenværten Anders, hvis han stadig havde været Sorte Spejder-Anders på P3.

Mens seerne ikke er vilde med Anders Breinholt på tv, så er han savnet på P3. Facebook-gruppen 'De sorte spejdere SKAL tilbage på P3' er oppe på mere end 5500 medlemmer, og det er også flere andre grupper på Facebook, der kræver Breinholt og Lund Madsen tilbage i radioen.

Her er afstemningsresultatet fra Ekstra Bladet om Danmarks dårligste morgen-værter:
- Anders Breinholt: 36%
- Line Baun Danielsen:24%
- Kamilla Walsøe: 24%
- Morten Resen: 8%
- Ole Stephensen: 5%
- Cecilie Frøkjær: 3%


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002