Kontakt os






 

Masser af tv fra Paralympiske Lege
Onsdag 5. september 2012
Af Karsten Jensen
 
Bladet 'Handicap Nyt', der udgives af Dansk Handicap Forbund, skriver i dag i en stort opsat artikel, at danske seere snydes for handicapidræt ved de Paralympiske Lege. Men 'Handicap Nyt' tager i dén grad fejl.

Handicaporganisationens blad, 'Handicap Nyt', fremfører at DR, der har eneret på at sende fra de Paralympiske Lege (PL), kun bringer et indslag på 20-25 minutter om dagen, mens britiske Channel 4 sender 150 timer og de tyske stationer ARD og ZDF sender 65 timers tv fra legene for personer med handicap.

Men enten har 'Handicap Nyt's journalist analog-tv-modtagelse eller glemt at åbne programoversigten. Faktum er nemlig, at aldrig før har DR sendt så mange transmissioner fra PL.

Det er rigtigt, at DR på hovedkanalen DR1 sender en lille halv time med dagens vigtigste begivenheder. Som tvnyt.com beskrev det den 17. august er Ulla Essendrop den DR1-vært, der binder begivenheden sammen i dagens sammendrag.

Selve sportspræstationerne vises nemlig på DR HD, hvor der sendes masser af tv fra det olympiske stadium i London.

DR Sportens chef, Tine Bendix, siger til tvnyt.com, at hun forundres over artiklen:

"Udover et dagligt magasin hver aften, omfattende dækning i radioen og på web, sender vi over 70 timers direkte transmission under PL, og i sammenligningen med OL er det måske også værd at notere arrangørernes levering af eksempelvis tv-signaler. Arrangørerne af PL tilbyder ganske enkelt ikke en dækning der tilnærmelsesvis ligner den der tilbydes fra OL. Ved OL får vi tilbudt 40 forskellige signaler fra alle idrætsgrene, mens vi ved PL kan vælge mellem fire. Det siger en hel del om forskellen på størrelsen af de to begivenheder."


En sende plan kan ses her:
http://paralympic.dk/document?documentID=643&menuID=1234

Se også: http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=20708



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002