Kontakt os






 

Colombia: Journalist fra TeleSUR anholdt
Torsdag 23. november 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Myndighederne i Colombia har arresteret tv-journalist Fredy Muñoz Altamiranda fra TeleSUR. Det skete da Muñoz vendte tilbage til Colombia efter et besøg i Venezuela, oplyser dagbladet Arbejderen. De colombianske sikkerhedsstyrker sætter Muñoz i forbindelse med "oprør og terrorisme".
TeleSUR er en international tv-station startet af Venezuela i samarbejde med Cuba, Argentina og Uruguay. Stationen er en torn i øjet på USA og dets nære allierede Colombia, fordi den udfordrer USA's monopol på nyhedsformidling i regionen og fordi stationen taler USA ret imod.

Anholdelsen af Fredy Muñoz skete fordi de colombianske sikkerhedsstyrker vil afhøre Muñoz om forbindelser til, hvad myndighederne betegner som terrorangreb i Baranquilla og Cartagena i 2002. Muñoz har berettet i tv-indslag om hændelserne.

'Journalister Uden Grænser' betegner arrestationen af Muñoz som "misbrug af magt". Journalistorganisationen spørger, hvordan en journalist, der interviewer mistænkte terrorister pludselig selv kan blive anset for at være terrorist. "Hvis det er argumentationen, så er det absurd og farligt. Freddy Muñoz skal løslades", udtaler 'Journalister Uden Grænser iflg. Arbejderen.

Lederen af TeleSUR, Andrés Izarra, kritiserer fængslingen og betegner den som et angreb på tv-stationens troværdighed og på Venezuela. Han vurderer, at der er "mørke kræfter" på spil i Colombia.

TeleSUR har hjemsted i Venezuela, der ejer 51 pct. af aktierne i den internationale station. Cuba, Argentina og Uruguay ejer hver mellem 10 og 20 pct.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002