Kontakt os






 

Nina Munch-Perrin forlader DR
Tirsdag 20. oktober 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter godt tre år som erhvervskorrespondent i DR, har Nina Munch-Perrin, valgt at opsige sin stilling. Hun siger sit job op - uden at have et nyt job i kikkerten.


Nina Munch-Perrin har i de seneste knap tre et halvt år arbejdet som "korrespondent" i DR. Tidligere har hun dækket finansstoffet på bl.a. dagbladet Børsen og Jyllands-Posten, og hun har også tidligere i en periode været vært på TV 2 Finans.

Indholdschef i DR Nyheder, Sandy French, bekræfter i dag over for DR Kultur, at Nina Munck-Perrin har sagt op, og at DR nu skal ud at finde en anden "korrespondent", der dækker erhversstoffet.

Der oplyses ikke noget om, hvorfor Nina Munch-Perrin har besluttet at stoppe i DR. Hun skriver selv på Twitter, at det har været en svær beslutning, og at det har været en fornøjelse at være i DR. Hun oplyser til DR Kultur, at hun endnu ikke har et andet job på hånden.

DR Nyheder har i alt syv fagkorrespondenter, der foruden økonomi og erhverv beskæftiger sig med undersøgende journalistik, sundhed, velfærd, politik, krimi og kultur.


Foto: Nina Munch-Perrin stoper nu i DR. (Fotograf: David Perrin)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002