Kontakt os






 

TV 2 Live klar med første event
Tirsdag 20. marts 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 går nu ind i arbejdet med at arrangere events med internationale personligheder, der har visioner og kant. En ny afdeling på TV 2, der hedder TV 2 Live, skal arrangere events og foredrag, der kan oplyse, underholde og inspirere til networking. Hovedpersoner i disse arrangementer vil bl.a. være internationale politikere og erhvervslivets topchefer.
Afdelingens første event hedder 'Part of History', og arrangementet holdes den 23. april i Tivolis Koncertsal i København.

Til 'Part of History' har TV 2 inviteret tre af verdens inspirerende individualister. Tre ildsjæle, der på hver deres område har kæmpet en idealistisk kamp for deres sag, og som har fået international anerkendelse. De tre hovedpersoner er Benazir Bhutto, Gerhard Schröder og Cherie Booth Blair.

"Vi sætter TV 2 Live i gang, fordi TV 2 gerne vil præsentere det markante indhold og nogle af de personer, vi kender fra tv-skærmen, på flere platforme. TV 2 News og andre nyhedsmedier kan fortælle om Bhuttos, Schröders og Booth Blairs besøg i Danmark, mens eventen 'Part of History' giver deltagerne mulighed for at få hele historien fra de tre personligheder," hedder det i en pressemeddelelse fra TV 2.

Man kan læse mere om 'Part of History' på www.tv2live.tv2.dk.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002