Kontakt os






 

Undersøgelse: Tv skader små børn
Torsdag 8. april 2004
Af Thomas Nielsen
 
Børn over to år kan få svært ved at koncentrere sig, hvis de ser mere end to timers tv om dagen, viser en undersøgelse ifølge Politiken. Børn under to år bør slet ikke se fjernsyn.
Tv-kiggeri blandt helt små børn kan give dem svære koncentrationsvanskeligheder, når de kommer i skolealderen, viser ny amerikansk forskning, som er offentliggjort i tidsskriftet Pediatrics. Forskere fra Seattle mener, at børn over to år bør se højst to timers tv om dagen. Jo flere timer de ser, jo større er risikoen for koncentrationsproblemer.

"Nyfødtes hjerner udvikler sig meget hurtigt i løbet af de første to-tre år. Vi ved fra andre studier af nyfødte rotter, at hvis du giver dem mange forskellige visuelle stimuli, ændrer hjernens opbygning sig", siger forsker Dimitri Christakis ifølge Politiken.

1.345 børn har medvirket i undersøgelsen, der møder kritik - nogle mener, at børn, der får lov til at se meget tv, kan have andre sociale grunde til at have svært ved at koncentrere sig i skolen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002